34 sager på fem år: Arbejdsgivere tiltalt i sager om vold mod ansatte

I perioden fra 2013-2017 blev der 34 gange rejst retslig tiltale i sager om arbejdsrelateret vold. 'Det lyder af lidt', er reaktionen fra Enhedslistens Christian Juhl.
Forebyggelse og opkvalificering koblet med straffe til arbejdsgivere, der alligevel ikke overholder reglerne, er vejen frem, hvis man vil mindske arbejdsrelateret vold, mener Enhedslistens Christian Juhl.
Forebyggelse og opkvalificering koblet med straffe til arbejdsgivere, der alligevel ikke overholder reglerne, er vejen frem, hvis man vil mindske arbejdsrelateret vold, mener Enhedslistens Christian Juhl. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Arkiv

34 gange på fem år har arbejdsgivere fået en straffesag på nakken, fordi de ikke har været gode nok til at forebygge vold på arbejdspladsen.

Det viser et nyt svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på baggrund af et notat fra Arbejdstilsynet. I 25 sager er der udstedt bøder til arbejdsgiveren.

Spørgsmålet om, hvor ofte der rejses tiltale mod en arbejdsgiver, udsprang af et samråd i januar omhandlende vold mod offentligt ansatte. På samrådet efterspurgte Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, tal på, hvor ofte der blev rejst tiltale mod en arbejdsgiver i sager om arbejdsrelateret vold.

- 34 sager lyder som et meget lavt tal, fordi vi har haft nogle meget voldsomme hændelser med mennesker, der bliver slået ihjel. Det er uacceptabelt, at der sker vold på arbejdspladsen, siger Christian Juhl, der mener, at nedskæringer i den sociale sektor og psykiatrien kan medføre, at nogle voldsepisoder ikke anmeldes eller bliver håndteret.

De 34 sager har fundet sted i perioden fra 2013-2017 og er sket i brancherne kontor, daginstitutioner, døgninstitutioner og hjemmepleje, hospitaler og politi, beredskab og fængsel.

Få tiltaler

Hvert år afgør Arbejdstilsynet mellem 200 og 300 sager om arbejdsrelateret vold. Oftest fører de til påbud og strakspåbud, lyder det i notatet. Det er således ganske få sager, der fører til retslig tiltale. Forklaringen på det lyder ifølge notatet: 'Det skyldes, at der i de fleste virksomheder, hvor der forekommer en voldsrisiko, arbejdes med at forebygge risikoen, og at der således ikke er grundlag for at indstille til retslig tiltale'.

Christian Juhl er enig i, at det er godt at forebygge, men peger på, at bøder og straf til arbejdsgivere, der ser stort på loven, ligeledes er gode midler. Det samme er den offentlige debat, og at der sættes fokus på problemer med vold på arbejdspladser.

- Hvis ikke konsekvensen er høj nok, sker der det, at folk trækker sig væk fra de fag, hvor der er en øget risiko, siger Christian Juhl.

Desuden skal lederne have de rette kvalifikationer for at sikre et godt arbejdsmiljø.

- En god leder er en, der forstår konflikthåndtering og bakker de ansatte op. De skal også evne at gribe ind i situationer, så det ikke udvikler sig til vold. Lederne skal også turde sige til deres arbejdsgivere, når bemandingen er for lav, og det er farligt for de ansatte, siger Christian Juhl.

'Bøder skal mærkes'

Medlem af beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet mener, at der skal sættes hårdere ind over for arbejdsgivere, der ser stort på forebyggelsen af vold.

- Man skal gå hårdere til arbejdsgiverne. Der er ingen undskyldninger for ikke at forebygge vold mod sine medarbejdere. Der skal bøder eller straffe til, og de skal gerne være så hårde, at de kan mærkes, siger Lennart Damsbo-Andersen til Avisen.dk.

I sit svar til beskæftigelsesudvalget understreger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at man ikke skal risikere liv og helbred, når man passer sit arbejde.

"Derfor var min opfordring på samrådet også, at parterne på området sætter sig sammen og drøfter, om der er behov for en stærkere indsats mod vold i transportbranchen. Ligesom jeg som minister også løbende ser på, om der generelt er behov for at iværksætte indsatser, der kan styrke det voldsforebyggende arbejde," skriver Troels Lund Poulsen.

Dræbt på arbejdet

Der har i de seneste år været en række alvorlige voldsepisoder, hvor personer, der passer deres job, har mistet livet.

I 2012 blev en pædagog på bostedet Blåkærgård i Viborg meldt savnet efter en gåtur med en 39-årig psykisk syg beboer. Hun blev senere fundet dræbt af knivstik.

I 2013 blev den 37-årige sosu-assistent Dorthe Christensen stukket med en kniv og dræbt på et psykiatrisk bosted i Bagsværd.

I 2014 mistede en læge og en socialrådgiver livet på et bosted for hjemløse i Sakskøbing, da de blev angrebet med en kniv af en 28-årige beboer.

I 2016 blev sosu-assistenten Vivi Nielsen slået ihjel på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde. Den 30-årige beboer havde få dage inden anskaffet sig en kniv. Det vidste plejepersonalet, som ikke var i stand til at finde frem til kniven.

Samme år blev politimanden Jesper Jul skudt og dræbt, mens han var på arbejde på Politigården i Albertslund.

En del af de voldelige overfald med døden til følge har fundet sted i psykiatrien, hvor fem personer siden 2012 er blevet dræbt. Fagbladet FOA har tidligere beskrevet, hvordan bosteder landet over flyder med våben og knive, og hvordan ansatte bliver truet på livet på arbejdspladserne.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.