Efter lang tid i et parforhold er det sværere at finde på kreative stillinger, når der skal dyrkes lagengymnastik. Missionærstillingen bliver ofte den nemme og hurtige løsning, og derfor er det da også den mest populære stilling af dem alle.
Men som par kan I også have godt af at krydre sexlivet med nogle alternative stillinger. Det kan både forøge spændingen i soveværelset, men også være med til at gøre forholdet til din partner tættere.
Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, da der findes et utal af frække positioner. Vi har derfor, i samarbejde med stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, set nærmere på 3 gode sexstillinger, som alle i parforhold bør gøre mere brug af i 2017.
Disse stillinger kan krydre sexlivet op i 2017
1. Kvinden på toppen
I denne position er det dig som kvinde, der skal tage styringen. Vis din mand, at du sagtens kan tage initiativ og fyr op for ham i denne position, hvor du skal ride ham.
Han skal sætte sig på gulvet eller i sengen og læne sig bagover, mens han krydser sine ben. Herefter skal du kravle op på ham og gribe fat i hans skuldre, så I får øjenkontakt. Snart vil I begge føle, at der både er skruet op for romantikken og intimiteten.
Vil I have endnu mere ud af denne stilling, kan I med fordel bruge en vibrator-gaveæske fra Sinful.
Om produktet fortæller Mathilde Mackowski:
”Med Paramour Pleasure Partner gaveæsken kan du give din partner den ultimative erotiske forkælelse. I kan selv vælge, hvilken af de 3 vibrationslegetøj, I vil sætte Paramour bulletvibratoren i. Brug Clark som vibrerende penisring til ham, Mae til klitorisstimulering af hende, eller som særlig intens oplevelse for jer begge; Lana Partner Vibe.”
2. Spooning
Findes der noget bedre end at ligge i ske med hinanden? Nej! Så hvad med også at udnytte den tryghed og intimitet, der følger med, når I dyrker sex?
Stillingen, som på engelsk kaldes ”spooning”, giver din partner muligheden for at røre dig over alt på kroppen. På samme tid får din mand adgang til dine bryster, din hals og din nakke, hvor han, når som helst, kan gribe fat eller placere et kys, hvis han skulle få lyst til det. I denne stilling får du som kvinde armene fri til at gribe fat i hans balder eller lår, så I hele tiden har fysisk kontakt og nærmest krammer hinanden igennem akten. Og så er det naturligvis kun med til at øge det romantiske, når I får lov at ligge så tæt.
3. Sex andre steder end soveværelset
Her er ikke tale om en egentlig sexstilling, men snarere en alternativ tankegang til de mange par, som sidder fast i den samme rytme, hvor sex foregår under lagnerne i soveværelset. Ind imellem kan det blive for kedeligt altid at dyrke sex i soveværelset, og derfor er det en god idé at tænke kreativt.
Køkkenbordet, sofaen eller måske oven på vaskemaskinen kan nemlig være jeres nye sted at dyrke sex.
I en undersøgelse foretaget af det amerikanske magasin Woman’s Health udtaler en af de adspurgte mænd, at det frække i stillingen er, at manden hele tiden har muligheden for at skifte stilling, hvis bare han er stærk nok. Derfor kræver de kreative stillinger også en del samarbejde og styrke fra begge parter – og måske en lille omgang glidecreme, som kan være med til at gøre det hele lidt nemmere for jer begge.
Den spontane og ukendte sex fører ikke nødvendigvis til de bedste klimaks, men omvendt er det noget, som alle skal prøve. Spændingen og de mange overraskelser, som det fører med sig, vil kun være gavnligt for sexlivet og parforholdet.
Betalt indhold: Leveret i samarbejde med Sinful