De mange nye konflikter i Mellemøsten lægger ekstra store og nye byrder på FNs flygtningearbejde. Folk flygter til nabolande, der selv oplever politiske omvæltninger og økonomiske sammenbrud.
Antallet af flygtninge i verden er steget til 44 millioner. Af dem er 15 millioner flygtet over grænser til andre lande. Fire ud af fem af dem holder nu til i lejre i fattige lande, der ikke har tilstrækkelige ressourcer til at tage sig af deres behov. Flertallet af flygtninge er internt fordrevne.
FNs flygtningeorganisation UNHCR klager sig over manglende penge og mener, at verdens rige lande ikke lever godt nok op til den internationale konvention for flygtninge, der blev vedtaget i 1951. Situationen er den alvorligste i 15 år.
UNHCR klager ikke bare over manglende penge men også over manglende vilje til at hjælpe. Lande lukker deres grænser og har uretfærdig asylpraksis, hedder det i organisationens årsrapport for 2010. I øjeblikket søger 850.000 om asyl.
Mest af alt drejer det sig om at arbejde mere ihærdigt for fred i verden, hedder det. Og så om at befolkningerne i de rige lande indser, at flygtninge er en ganske anden befolkningsgruppe en migranter.
Gamle flygtninge
Problemer med og for flygtninge går ikke væk hurtigt. Nogle bliver nærmest permanente. Den største gruppe flygtninge i verden er fem millioner palæstinenserne, hvoraf mange er født i lejre i f.eks. Libanon.
Den næststørste grupper er afghanere, der efter flere krige bor i nabolandene Iran og Pakistan. Antallet af afghanske flygtninge er fordoblet i de første fem måneder af 2011 sammenlignet med 2010, melder CNN.
Næsten to millioner irakere er flygtet på grund af krig. Somalia har været hærget af årelang borgerkrig, hvilket har drevet 770.000 på flugt.
[pagebreak]Flere flygtninge
I Libyen og Syrien er tusinder på grund af den voldelige konflikt mellem magthavere og befolkning internt fordrevne. Netop internt fordrevne er ofte sværere at hjælpe end mennesker, der krydser grænser.
Det anslås at gruppen omfatter en kvart million libyere.
Situationen svækker andre hårdt belastede flygtningegrupper. I øjeblikket bor over en million flygtede irakere i Syrien. De flygtede i 2006, og lige nu går deres værtsland i opløsning.
Flere flygtninge og mere ustabile styrer kan føre til en langvarig humanitær krise, både fordi modtagerlande ikke giver flygtninge nok rettigheder, og fordi FN ikke har midler til at håndtere arbejdet.
Fattige værtslande har svært ved at skuldre omkostningerne trods megen støtte fra organisationer som Dansk Flygtningehjælp, der arbejde i 33 lande.
Exit Libyen
De seneste tal fra FN viser, at over en million er flygtet fra Libyen til nabolandene Tunesien, Niger, Tchad, Egypten og Algeriet – de fleste dog til Egypten og og Tunesien, der begge selv har enorme problemer efter deres omvæltninger.
Ud af en halv million bor 70.000 af dem i dag hos tunesiske familier, som lever op til muslimsk gæstfrihed. Store antal af de fordrevne er gæstearbejdere fra fjernere lande.
De seneste måneder er over 100.000 flygtede afrikanere og asiater evakueret til deres hjemlande.
Et antal af flygtningene fra Libyen forsøger at komme over havet til Europa. Nyhedsstationen Al Jazeera har rapporteret, at 1.400 er druknet på havet på vej mod nord til Europa.
[pagebreak]Exit Syrien
Flygtninge strømmer ud fra Syrien for at søge tilflugt fra styrets skarpe kugler. Hver fredag, efter bønnen, vælter befolkningen i tusindtal ud i gaderne for at udfordrer den falliterede regering.
I den forgangne weekend kom mange sårede over grænsen til Libanon, hvor de berettede om mindst 20 dræbte og mange sårede. Den unøjagtige optælling af dræbte i Syrien er over 1.400 i løbet af tre måneders protester.
Situationen anses endnu ikke tilnærmelsesvis så alvorlig som for Libyerne. Imidlertid er der rapporter om hele byer, der bliver smadret af det syriske militær. Der vil således ikke været noget at vende tilbage til for flygtninge.
Tyrkiet
I Syriens andet naboland, Tyrkiet, har 12.000 allerede søgt tilflugt, og 17.000 venter ved grænsen. FNs højkommissariat for flygtninge, UNHCR, bemærkede i sidste uge en ”bemærkelsesværdig tilgang af syriske flygtninge” efter regimets konstante forsøg på at nedkæmpe den folkelige utilfredshed.
Syriens regering sender tropper til grænserne for at blokere for konvojerne med borgere, der ikke tør blive i deres eget land mere.
Internationale forhåbninger har været knyttet til Tyrkiet, der som tidligere ven med Syrien måske kunne overtale Bashar al-Assad til at ophøre med sin statsterror.
Endnu er der ingen tegn på succes med det, hvorfor situationen forventes at blive værre også i Syrien.