Hvor meget er det egentlig, man får i dagpenge?

Det rigtige svar er 16.600 kroner på højeste sats. Men det har to ud af tre lønmodtagere ikke nogen anelse om.

40 procent af lønmodtagerne tror, at dagpengesatsen er højere end den er i virkeligheden, mens 27 procent skyder den til at være lavere. Det viser en undersøgelse foretaget af Interresearch for A-kassen Business Danmark blandt 1.151 repræsentativt udvalgte lønmodtagere.

Frygter for huslejen

Men især yngre danskere har alt for høje forventninger til, hvor langt dagpengene rækker. 52 procent af de 30-39-årige tror ifølge undersøgelsen, at dagpengesatsen er højere end i virkeligheden.

De risikerer dermed en brat økonomisk opvågning, hvis de pludselig står med en fyreseddel i hånden. Ikke mindst i betragtning af, at 87 procent på forhånd angiver, at de får svært ved at holde kreditorerne fra døren, hvis de skal klare sig på dagpenge.

"Det er da en smule bekymrende, at så mange ikke er klar over, at dagpengesatsen ikke er højere, end den er. Mange vil givet få sig en slem overraskelse, hvis de rammes af en fyring," siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Yngre mangler kriseerfaring

Ifølge Business Danmark skyldes de yngres tendens til at overvurdere dagpengene, at de til forskel fra de ældre aldrig har prøvet at være på dagpenge.

Den forklaring køber Las Olsen:

"De fleste yngre aldrig har aldrig prøvet at være arbejdsløse. Den aldersgruppe er jo kommet ud på arbejdsmarkedet i en tid, hvor man fik foræret et job, og risikoen for arbejdsløshed har før finanskrisen været nærmest ikke eksisterende."

En anden forklaring på de kunstigt høje forventninger er, at dagpengenes såkaldte dækningsgrad er blevet udhulet af de eksplosive stigninger i løn og friværdi før finanskrisen. Det vil groft sagt sige, at dagpengeniveauet i dag udgør en væsentlig mindre del af danskernes løn.

Bankmanden: Du skal nok klare dig

60 procent af de adspurgte i undersøgelsen vurderer, at de skal bruge en månedsindtægt på mellem 20.000 og 26.000 kroner for at klare terminen.

Dermed er der langt ned til den højeste dagpengesats på 16.600 kroner. Ifølge Las Olsen svarer dagpengesatsen for en gennemsnitlig lønmodtager til en halvering af indkomsten.

Han mener dog ikke, at de høje forventninger til den nødvendige minimumsindtægt betyder, at de samme mennesker må gå fra hus og hjem, hvis fyringen rammer.

"Flertallet skal skam nok klare sig. Et er, hvad du betragter som et komfortabelt indtægtsniveau, men der er meget du kan gøre for at tilpasse din økonomi, hvis først situationen kræver det."

Hver tiende tegner lønforsikring

A-kassen Business Danmark repræsenterer især sælgere uden overenskomst. I denne udsatte branche har hver tiende forsøgt at sikre sig ved at tegne en privat lønforsikring.

De udbydes af banker, a-kasser og fagforeniger, og betyder, at man kan få udbetalt op til 80 procent af sin tidligere løn i op til et år efter fyring.

På baggrund af undersøgelsen vurderer Business Danmark, at mange af deres medlemmer er underforsikret i tilfælde af ledighed.

Men i takt med finanskrisens fremmarch og den stigende arbejdsløshed er de private lønforsikringer også steget i pris.

Som skilsmisse og sygdom

Las Olsen mener ikke, at man per automatik skal kaste penge efter en lønforsikring.

"Arbejdsløshed er jo ikke noget, du skal kalkulere med, men på samme måde som skilsmisse og sygdom er det en af de hændelser, du må være parat til at takle økonomisk, hvis situationen opstår."

Hvor vidt man skal tegne en privat lønforsikring må komme an på en grundig gennemgang af privatøkonomien, lyder anbefalingen.

"Det er dumt at indrette sin økonomi efter, at man skal kunne klare sig på dagpenge i al evighed. Man skal vurdere i det enkelte tilfælde, hvor meget det koster, og om man kan bruge de penge på at optimere sin økonomi et andet sted," siger Las Olsen.