Særligt ufaglærte frygter, at de ikke kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen, viser ny måling. Der er behov for at tale åbent om, at der er job, som det er umuligt at holde til hele livet, mener Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Laura Lindahl.
Næsten hver fjerde dansker - 23 procent - tror ikke, at de kan holde til at arbejde, til de kan gå på folkepension. Det viser en måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.
- Det er et rødt advarselsflag for dem, der vil lade pensionsalderen stige. Målingen viser, at der er behov for både differentieret pension og forbedrede forhold for de nedslidte, siger SFs beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.
Også Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Laura Lindahl mener, at tallet er højt, men hun ser ikke nogen løsning i en differentieret pensionsalder:
- Vi har hørt unge murere fortælle, at de allerede som 30-årige kan mærke det i ryggen. Nogle siger, de slet ikke kan passe jobbet til de er i nærheden af folkepensionsalderen. Så er løsningen jo ikke, at de kan gå to år før på pension, siger Laura Lindahl.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen kickstartede debatten om nedslidning og pensionsalder, da partiet i januar foreslog en ny ret til tidlig folkepension. Retten skal både gælde lønmodtagere, der er nedslidte, og dem, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, fordi de typisk startede i en meget ung alder.
Mette Frederiksen har ikke leveret noget klart svar på, hvor mange år på arbejdsmarkedet, der skal til, før pensionen er hjemme. 'Mere end 40 år', har hun talt om. 'Objektive kriterier' skal afgøre, hvem der kan gå to eller tre år tidligere på pension.
Mette Frederiksen vil drøfte den præcise udformning af en ny differentieret pension med arbejdsmarkedets parter, men er også parat til en aftale inden et valg.
Efter en lunken modtagelse af Socialdemokratiets udspil sadlede Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om. Dansk Folkeparti støtter nu differentieret pension på baggrund af branche.
Med både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som fortalere for differentieret pension var der ingen vej udenom for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): Han meldte sig på banen med en invitation til forhandlinger om pensionsalder. Forhandlingerne foregår nu hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og er koncentreret om en ændring af seniorførtidspensionsordningen, som langt færre end ventet får tildelt i øjeblikket.
Der er udsigt til, at danskernes pensionsalder bliver et brandvarmt tema i den kommende valgkamp. Flere målinger har vist, at danskerne er positive over for differentieret pensionsalder.
UDVID 
Den nye måling viser også, at 40 procent af danskerne forventer, at de kan holde til at arbejde frem til pensionsalderen. Yderligere 23 procent vurderer, at de kan klare jobbet til efter pensionsalderen.
I øjeblikket forhandler en række politiske partier hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om en forbedring af seniorførtidspensionen for nedslidte.
Venstres politiske ordfører Britt Bager afviser ligesom Laura Lindahl differentieret pensionsalder. Britt Bager understreger, at Venstres fokus er på bedre forhold for dem, der ikke kan arbejde.
- Derfor sidder vi for øjeblikket og ser på, hvordan vi blandt andet kan gøre seniorførtidspensionen bedre, så nedslidte danskere kan trække sig fra arbejdsmarkedet og få 18.900 kroner om måneden, skriver Britt Bager i en mail til Avisen.dk.
Laura Lindahl mener at udfordringerne på arbejdsmarkedet stikker meget dybt, når det kommer til nedslidning.
- Vi har brug for en kulturændring, hvor vi snakker mere åbent om, at der er nogle erhverv, man ikke kan have hele livet igennem, og hvor vi bliver bedre til at hjælpe folk med et sporskifte undervejs, siger LA-politikeren.
Dybe sociale forskelle
Dykker man ned i Wilke-målingen og ser på folks uddannelsesbaggrund, er der 36 procent af dem, der alene har en 9. klasse bag sig, som ikke tror, at de kan holde til folkepensionsalderen. Det tilsvarende tal er 14 procent for dem med lang videregående uddannelse.
- Det viser, at der er en stor gruppe, som kommer i klemme, når pensionsalderen stiger. Og at det rammer socialt helt skævt, siger forfatteren Lars Olsen, der har beskæftiget sig med den stigende pensionsalder i bogen "Det forsvundne folk".
Og på samme linje er SF's beskæftigelsesordfører Karsten Hønge:
- De tal dokumenterer, at vi har et klassesamfund, hvor nogle har et meget barskt arbejdsliv, mens andre er mere privilegerede, siger SF-ordføreren.
Lars Olsen frygter, at det reelle tal er højere:
- Der er mange danskere, der endnu ikke er klar over, hvor drastisk pensionsalderen kommer til at stige, siger han.