- Egentlig skulle det bare have været et sommerferiejob. Men så blev vi hængende!
Sådan lyder det fra 62-årige Hanne Pedersen og Marianne Hegelund på 60 år om de mange år, hvor de begge har arbejdet som rengøringsassistenter på Nordjyllands Regionshospital i Frederikshavn.
Marianne Hegelund har været 42 år på hospitalet til sommer, mens Hanne Pedersen på grund af en afstikker til fiskeindustrien og hotelbranchen, "kun" kan kalde sig 30 års jubilar.
De er begge glade for jobbet. Men det har også sat dybe spor i både krop og psyke hos de to nordjyske kvinder.
Hanne Pedersen er blevet opereret i den højre hånd, og har fået udskiftet et led i den venstre tommelfinger på grund af slid.
For Marianne Hegelund har nedslidningen ramt andre steder. Hun får jævnligt lagt blokader for at klare smerterne fra alvorlig slidgigt i ryg og skuldre.
Et langt arbejdsliv har givet de to kolleger skavanker, som er flittigt noteret i deres lægejournaler.
- Vi har jo papir på, at vi er slidt ned. Og jeg håber da, at vi kan holde frem til pensionen. Men det er det lange, seje træk, vi er i gang med nu, siger Marianne Hegelund.
Udover de skavanker, som lægerne har prøvet at fjerne med skalpel eller sprøjter, døjer de begge med stærke smerter i kroppen, når arbejdsdagen er slut.
Dem holder de i skak med daglige doser af håndkøbsmedicin som Panodil og Ipren.
Marianne Hegelund har arbejdet som rengøringsassistent på hospitalet i Frederikshavn de sidste 42 år. Hun er glad for jobbet, men frygter nedslidning. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset
Ligger langs
Dagen på hospitalet begynder ofte klokken seks om morgenen, hvor der skal gøres rent på patienternes stuer og vaskes op efter aftensmaden dagen inden.
Når det er gjort, skal rengøringsassistenterne lave morgenmad til hospitalets patienter, inden den igen står på rengøring af medicinrum og kontorer, før klokken ringer fyraften.
Lige for øjeblikket er der særligt travlt, fordi den afdeling, som Hanne Pedersen og Marianne Hegelund arbejder på, er fyldt med patienter, der er ved at komme til hægterne efter alvorlige blodpropper og hjerneblødninger.
- Vi ligger langs for at nå det hele. Det gør vi. Og ofte lykkes det hele kun med en hjælpende hånd fra en god kollega, siger Hanne Pedersen.
Det høje arbejdstempo, tunge løft og akavede arbejdsstillinger er alt sammen medvirkende til, at nedslidningen stille, men sikkert, bliver en mærkbar del af arbejdsdagen på hospitalet.
- Vi laver de samme bevægelser igen og igen. Når man 20 gange har bukket sig for at tørre støv af bag en seng eller vredet kluden op ude i køkkenet, så brokker kroppen sig, siger Marianne Hegelund.
- Og når tingene skal gå stærkt, lader man måske også være med at løfte på den helt rigtige måde, fordi det sparer et minut eller to. Men så mærker man jaget i ryggen og tænker "hold op, hvor var det dumt", uddyber Hanne Pedersen.
Rengøringsassistent Hanne Pedersen i gang med dagens gulvvask. De lange dage med hårdt fysisk arbejde slider på kroppen. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset
Det er synd
Både Hanne Pedersen og Marianne Hegelund beskriver, hvordan det hårde slid skaber bekymringer, der bid for bid spiser af arbejdsglæden.
Derfor er den erfarne duo er også enige om, at politikernes plan om gradvist at hæve pensionsalderen for alle danskere er en dårlig idé.
- Jeg synes, det er synd. Vi har kolleger, der er meget yngre end os, og som allerede er ved at være nedslidte, og de kommer jo i klemme i det her system, siger Marianne Hegelund.
Hun skal selv arbejde fire år mere, før hun kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på efterløn.
- Nogle gange ligger man i sengen natten inden en vagt og tænker over, hvordan det hele skal gå. Man håber bare, at kroppen kan holde til endnu en dag. For det skal den, siger Marianne Hegelund.
Det nikker hendes kollega Hanne Pedersen genkendende til.
- Det fylder rigtig meget, nu hvor man er blevet ældre. Jeg tænker meget på, at der helst skal være nogle kræfter tilbage i kroppen, så man ikke bare skal ud og sidde i en rullestol, når man går på pension, uddyber Hanne Pedersen.
Ingen nem løsning
Lige nu kører pensionsdebatten på fuldt blus, og både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er kommet med forslag om at lade danskere, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet, gå på pension, når de har arbejdet et vist antal år.
Begge partier har nævnt et sted mellem 40 og 45 år i job som en mulig grænse for, hvornår man kan forlade arbejdsmarkedet.
Ingen af de to partier er dog indtil videre kommet med et præcist antal.
Det forslag får en forsigtig tommel op fra Hanne Pedersen og Marianne Hegelund, som dog ikke tror, at der findes en nem løsning, når det kommer til at lave forskellig pension.
- Men jeg synes, at vi der har knoklet, siden vi var 18, skal have lov til at gå fra, før vi bliver fuldstændigt nedslidt, siger Marianne Hegelund.
- Man bliver nødt til at se på, hvad folk har lavet. For mange af dem, der har en lang uddannelse, kommer jo først ud på arbejdsmarkedet sidst i 20'erne, og de har nok nemmere ved at holde længere end sådan nogle som os, siger Hanne Pedersen.
Artiklen fortsætter under boksen
Én ting er de to dog helt sikre på. Politikerne skal skynde sig at lave ordninger, så nedslidte danskere lettere kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
- I dag skal du igennem et nåleøje for at få førtidspension, og det er bare ikke i orden, siger Hanne Pedersen.
- To af vores kolleger er blevet fyret, fordi deres ryg var for dårlig til, at de kunne fortsætte, og de skal nu hutle sig frem til pensionsalderen. Det viser jo, at der er noget dybt forkert ved den måde, som systemet er på i dag, siger Marianne Hegelund.
Rigtig glade
De to rengøringsassistenter har også en anden besked til politikerne på Christiansborg, hvis de vil undgå, at flere bliver fysisk og psykisk nedslidte i fremtiden:
Stop nedskæringerne i sundhedsvæsnet og giv os nogle flere kolleger.
- Vi er rigtig glade for vores job. Men det stresser, når man hele tiden får lagt en opgave mere på, eller man står alene på en 12 timers vagt i weekenden, fordi der ikke er råd til at kalde afløsere ind, siger Hanne Pedersen.
Hun har selv været sygemeldt med stress to gange, og hun frygter, at hendes kolleger skal løbe endnu stærkere i fremtiden.
- Jeg tror ikke på, at det bliver bedre, desværre. Det er jo ikke rigtig den vej, pilen peger. Men politikerne bliver nødt til at gøre noget, for folk bliver kørt ned, som tingene er i dag, siger Hanne Pedersen.
De to kvinder glæder sig dog over, at de er sluppet for alvorlige arbejdsskader, som ellers har ramt mange af deres kolleger.
Bortset fra et uheld til en sommerfest på afdelingen.
- Jeg skulle hente en fyldt ølkasse ned fra en hylde, og så tabte jeg den direkte ned over storetåen. Nøj, hvor gjorde det ondt, og så tænker man "åh, dit kæmpe fjols", griner Hanne Pedersen.