Debatindlæg Lærling om pension som 75-årig: Man kan ikke pudse beton med krykker
"Hvis dette skrivebordssyn på min pensionsalder bliver ved, så kan jeg godt garantere, at det sidste beton jeg støber bliver min gravsten." Foto: Privat

Morten Ryom er formand for 3F Ungdom og i lære som betonarbejder.

Som ung betonlærling har jeg lagt mærke til noget sjovt, når det kommer til min og mine kollegaers pensionsalder. Alle dem der siger vi skal blive ved til vi er 75 og længere, alle er folk der til dagligt har en blød stol og et ergonomisk bord, de kan hæve og sænke efter behov.

LÆS OGSÅ: Byggeri-boss om håndværkere, der skal arbejde, til de er 75 år: Vi kan noget mere i fremtiden

Der er sjovt nok ingen af dem, der står på 4. sal på stilladset med murerskeen i hånden i stiv kuling, eller er dem der ligger på deres knæ i regnen og sætter brosten, ingen af dem snakker om at arbejde efter de er 70. Nej, for langt de fleste er bekymret for, om de overhovedet lever så længe. 

Det er nu sådan, at hver fjerde 3F'er ikke er på arbejdsmarkedet, når de fylder 60 år, fordi de er nedslidte eller døde. Og når vi rent statistisk kigger på forskellen i leveår mellem mine kollegaer (lavtuddannede) og cheferne (højtuddannede), så er forskellen rent faktisk steget siden 1987 og er nu oppe på 10 år. Altså 10 år, min chef lever længere end mig. Men alligevel har vi samme pensionsalder. 

Og den udvikling tror jeg kun stiger, også på grund af den udvikling der er, både generelt på arbejdsmarkedet, og specielt i byggebranchen. 

- Højere krav til produktivitet

- Få/næsten ingen vinter fyringer, så vi arbejder i sne og slud året rundt.

- Ingen ”kit dage”, dengang holdt vi nogle dage fri i løbet af året, betalt på vores egen akkord. 

- Lidt eller ingen "vejrlig". Førhen når vinden blev for stiv, sneen for tung eller regnen for kraftig gik vi ind til det værste havde lagt sig, i dag bliver vi bare kolde og våde. 

Nu kan man mene hvad man ville om de ”gamle standarder” men uagtet hvad man mener, så har vi dem ikke længere, og det betyder de facto, at vi arbejder flere timer om året, end hvad man gjorde for bare 10-15 år siden, og det vil unægtelig betyde yderligere nedslidning. 

Og uanset hvor vigtigt nogen mener det end er for dansk økonomi, at jeg som betonarbejder skal blive ved til jeg er 74-76 år, så er der bare ikke plads på stilladset til en rollator. Der er bare ikke plads i udgravningen til gangstativ, og man kan ikke pudse beton med krykker. 

Så hvis dette skrivebordssyn på min pensionsalder bliver ved, så kan jeg godt garantere, at det sidste beton jeg støber bliver min gravsten.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.