Dag ud og dag ind er der demonstrationer i Kurdistan, Iraks halvautonome provins mod nord. Tusinder af demonstranter kræver regeringens afgang, retfærdighed og demokrati. Siden februar har den centrale plads i Sulaimaniya været besat i døgndrift af demonstranter. Konflikten har bredt sig til olie-byen Kirkuk.
Måske ikke overraskende afviser den kurdiske præsident Masoud Barzani kravene om sin egen, premierministerens og hele regeringens afgang. Han fremhæver, at han er retmæssigt og demokratisk valgt. Han lovede dog i marts reformer og rokeringer blandt ministre.
Demonstranterne er, meget lig andre lande i Mellemøsten, unge mennesker bevæbnet med mobiltelefoner og aktive brugere af sociale medier. Der er mange kvinder i blandt demonstranterne, rapporterer World Politics review. Mange af dem kommer fra en 2006 politisk udbrydergruppe ved navnet ”Bevægelsen for forandring”.
Går hårdt for sig
Den 17. februar afholdt de en solidaritetsdemonstration for fællerne i Egypten og Tunesien, men da folk begyndte at smide sten mod regeringsbygningen, skød sikkerhedsfolk tilbage. Demonstranterne fik deres martyr i form af en $14-årig dreng, Rezhwan Ali,der blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne under sammenstødet.
I dag er kampråbet i gaderne ”Vi er alle Rezhwan”.
De fem uger lange protester har ikke været ublodige. I februar blev 10 mennesker dræbt og 300 sårede af sikkerhedsstyrker i forbindelse med demonstrationer. Også et par sikkerhedsfolk er døde.
Onsdag gik konflikten ind i en ny fase, idet oppositionen nægtede at deltage i forhandlinger om finansloven i parlamentet. De udvandrede under tumult.
Budgettet for Irakisk Kurdistan er på omkring en milliard dollars om året, men ingen ved rigtig, hvor pengene forsvinder hen, påstår oppositionen. De mere end antyder korruption. Imidlertid har de to klanledere Masoud Barzani og Jalal Talibani nok stemmer til at vedtage, hvad passer dem i parlamentet.
[pagebreak]Konflikten
Konflikten mellem Irak og Irakisk Kurdistan drejer sig om penge fra salg af olie. Produktionen af olie vil stige fra 80.000 tønder om dagen nu og ventes at nå 200.000 til nytår. Den nuværende indkomst er 10 millioner dollars om dagen.
Det kurdiske selvstyrede område blev skabt af USA i 1998, og kurderne blev en vigtig støtte i forbindelse med den vestlige invasion af Irak i 2003. Den regionale kurdiske regering, som den kaldes, er en politistat styret af konkurrerende klanledere.
Hovedparten af befolkningen er enten statsansatte eller modtager støtte fra det offentlige. Alle aspekter af offentligt liv bygger på nepotisme, korruption og favorisering. Ungdommen har tilsyneladende fået nok af det system.
Krudttønden
Mens spændingerne er alvorlige i Kurdistan er hovedbyen Kirkuk en bombe, der venter på at eksplodere. Der sprænger da også jævnligt bilbomber i byen. Kirkuk var oprindelig kurdisk, men Saddam Hussein fordrev kurderne på grund af de rige olieforekomster og befolkede byen med arabere.
I marts måned sendte Barzani 5.000 sikkerhedsfolk, de tidligere Peshmerga guerillaer, til Kirkuk for at slå anti-kurdiske protester ned. Ved vedtagelsen af Iraks grundlov i 2005 blev det besluttet, at man skulle opnå enighed om Kirkuk. Den etniske konflikt synes ikke at have en løsning.
Irak og Kurdistan kan overhovedet ikke blive enige om Kirkuks fremtid, men for få dage siden skrev Reuters, at parterne endelig er ved at have en aftale om at dele oliepengene, og at den skulle være parat til nytår.