Tre skibe blev sænket under Slaget i Femern Bælt i 1644. Nu har arkæologer med stor sandsynlighed fundet det sidste af de tre vrag, det danske orlogsskib”’Delmenhorst”. De to andre forliste skibe blev fundet og undersøgt i 2012. De sensationelle skibsfund er alle gjort i forbindelse med anlægsarbejder til den kommende tunnel til Tyskland.
Det skriver Vikingeskibsmuseet i en pressemeddelelse.
Marinarkæologerne fra Vikingeskibsmuseet har fundet skibsvraget på 3,5 meters vanddybde blot 150 meter fra Lollands sydkyst tæt på Lalandia.
– Det er et spændende vrag. For det første er det jo det sidste af de sunkne skibe fra slaget i Femern Bælt i oktober 1644. For det andet er Delmenhorst specielt, fordi det er et af de første skibe, der er bygget efter tegning, forklarer Morten Johansen, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, der står for arbejdet.
Marinarkæologerne har dykket på skibsvraget gennem seneste 5 uger, men fandt allerede det 7 x 31 meter store skibsvrag i foråret under rutinemæssige forundersøgelser forud for anlæggelsen af nye landområder syd for Lolland.
Stumper af kanoner glimtede som guld
Trods den massive størrelse på skibsvraget, var det et helt andet syn, der gjorde størst indtryk på dykkerne:
– På det allerførste dyk strålede solen ned gennem vandet, og det fik snesevis af sprængte og smeltede stumper af bronzekanoner til at glimte som guld mellem de forkullede vragdele, beretter Morten Johansen.
Netop bronzekanonerne er et stærkt bevis på, at dykkerne har fundet et orlogsskib, men også fundet af kanonkugler i fire forskellige størrelser, vidner om skibets brug.
Netop i disse dage arbejder marinarkæologerne på at opmåle og indsamle data og genstande fra skibsvraget, inden det tildækkes med sand, og for evigt indlejres i den nye strandpark, der skal etableres på stedet.
– Skibet bliver liggende i det miljø, hvor det har haft det godt i 400 år. Så håber vi, at nogen i fremtiden finder en metode, som kan sikre, at man kan få mere viden ud af sådan et vrag, end vi er i stand til at trække ud af det i dag, siger Morten Johansen.
Inden vraget tildækkes optager marinarkæologerne henved 30.000 fotos, der skal bruges til at opbygge en digital 3D-model af hele området.
- På den måde kan skibsvraget udstilles digitalt på museet, selvom det stadig ligger på havets bund, fortæller Morten Johansen, der løfter sløret for at der allerede arbejdes på en udstilling om de tre skibe fra udgravningerne i Femern Bælt, der skal vises på Vikingeskibsmuseet i 2021.
Fakta om fundet og historien:
* Søslaget fandt sted 13. oktober 1644. Her sejlede en stærk svensk-nederlandsk flåde på i alt 42 skibe ind i Femern Bælt og angreb de 17 krigsskibe, som Danmark havde liggende her.
* Resultatet blev et stort søslag. Det startede egentlig godt for danskerne, der fik gode skud ind mod modstanderne - men endte i et katastrofalt nederlag, hvor kun to af de 17 danske skibe slap væk uden enten at blive sænket eller erobret af fjenden.
* Delmenhorst er det sidste savnede skib fra slaget i Femern Bælt, der samtidig var det sidste søslag i ’Torstenssonfejden’ (1643-1645), hvor Christian 4. få måneder tidligere 'stod ved højen mast' og mistede sit højre øje.
* Fundet af "Delmenhorst" føjer sig til to tidligere fund. I 2012 fandt marinarkæologerne to andre velbevarede skibsvrag i Femern Bælt:
* Det danske orlogsskib "Lindormen" og det nederlandske armerede handelsfartøj "Swarte Arent". Begge sank under slaget i 1644.
* De to skibsvrag lå sensationelt velbevarede på 24 meters dybde midt ude i bæltet. Mange sjældne genstande blev bjærget: Kanoner og kugler, en skibskiste og kabyssens kogekar.
* ’Torstenssonfejden’ (1643-1645) var led i den langstrakte strid mellem den danske og svenske kongemagt.
* Den dengang 67-årige Christian den 4. var blevet fanget i en tofrontskrig mod Sverige og Holland, efter vi havde skruet dramatisk op for tolden over for skibstrafikken i Øresund og på floden Elben.
* Torstenssonfejden blev begyndelsen på enden af Danmarks tid som en europæisk stormagt. Efter sejren blev Sverige for alvor storebror i forholdet til Danmark, og Christian 4. kom aldrig igen til at udkæmpe en krig for Danmark. Slaget i Femern Bælt blev altså det sidste i hans lange regeringstid.