Der var jubel og fejring, da forskere for nylig præsenterede resultatet af videnskabelige forsøg med den nye Alzheimer-medicin lecanemab på en konference.
For første gang har videnskaben fundet en behandling, der både har en vis virkning på det kognitive forfald forbundet med sygdommen og på den underliggende sygdomsudvikling i hjernen, skriver Videnskab.dk.
Mange ser det som et gennembrud, men forskningsverdenens triumf-brøl har lige fra starten været blandet med skeptiske røster.
En af dem tilhører Matthew Schrag, en amerikansk Alzheimer-forsker, der blandt andet er kendt for at gøre opmærksom på mulig manipulation i et meget indflydelsesrigt Alzheimer-studie fra 2006.
De blandede udmeldinger gør dig måske forvirret eller utryg, hvis du selv har Alzheimer eller har en person med sygdommen i din omgangskreds. Men hvad kan patienter og pårørende reelt forvente af den nye medicin?
Først og fremmest vil du sikkert gerne vide, hvor meget du din pårørende, og i det hele taget mennesker med Alzheimer, kan forvente, at lecanemab bremser udviklingen af sygdommen. Her skal du skrue forventningerne lidt ned.
– Jeg synes, det er en reel diskussion, om effekten er stor eller ej, og her vil jeg sige: Nej, det er ikke en kæmpe effekt, vurderer Kristian Steen Frederiksen, som er overlæge og leder af den kliniske forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.
Selvom lecanemabs virkning er lille, skal den ses i forhold til det stadie af Alzheimers sygdom, studiets deltagere er i.
– Forsinkelsen af sygdommen er på det niveau, jeg ville forvente, når vi tager højde for, at patienterne er i et tidligt stadie af Alzheimer, hvor sygdommen generelt udvikler sig langsomt. Vi kan ikke forvente kæmpestore effekter hos en gruppe, der har relativt milde symptomer, siger Kristian Steen Frederiksen.
Faktisk har de, der har fået lecanemab, klaret sig lidt bedre, end forskerne forventede på baggrund af erfaringer fra tidligere studier, påpeger han.
Der er også en sandsynlighed for, at medicinen vil have en større virkning, hvis man giver den tidligere og i længere tid, sådan som læger vil gøre, hvis den kommer på markedet.
På den måde kan mennesker med Alzheimer i fremtiden meget muligt få større gavn af medicinen end de folk, der har deltaget i det nye studie.
Når man snakker om lecanemabs virkning, kan man ikke komme uden om de bivirkninger, der også er blevet observeret i forbindelse med det nye studie. Her er der endnu ikke noget klart svar på, om bivirkningerne opvejer effekten af medicinen, vurderer Kristian Steen Frederiksen.
Den mest alvorlige bivirkning består i, at 21 procent af de mennesker, der fik lecanemab i det nye studie, havde hævelser og blødninger i hjernen, sammenlignet med ni procent af dem, der fik placebo.
De fleste opdagede ingen symptomer som følge af blødningerne. 3,2 procent i lecanemab-gruppen oplevede dog hovedpine, forvirring og visuelle vanskeligheder, og "det er selvfølgelig noget, man skal tage alvorligt," lyder det fra Kristian Steen Frederiksen.
Der var også to af studiets deltagere, der døde i forlængelsesdelen af forsøget. Begge patienter tog dog blodfortyndende medicin, og derfor kan forskerne endnu ikke afgøre, om deres død havde noget med lecanemab at gøre, forklarer han.
Det er dog sikkert, at det vil blive undersøgt, inden medicinen kan komme på markedet – og der vil også komme retningslinjer for, hvem der må få medicinen, understreger Kristian Steen Frederiksen.
Selvom det skulle vise sig, at lecanemab ikke skal bruges på bestemte patientgrupper, bringer de foreløbige tests af medicinen os et vigtigt skridt nærmere på en kur, lyder det fra Kristian Steen Frederiksen.
– Det baner vejen for, at vi rykker ind tidligere i sygdomsprocessen, siger Kristian Steen Frederiksen, der mener, at lecanemab kan være startskuddet på at udvikle lignende medicin, der måske virker bedre.
Det er også meget muligt, at lecanemab i fremtiden bliver kombineret med andre lægemidler, der påvirker andre sygdomsprocesser i hjernen, og at de tilsammen vil give patienterne en bedre effekt.
– Det her er ikke enden på Alzheimer’s sygdom, men et skridt imod en fremtid, hvor jeg tror, vi vil være i stand til næsten at stoppe udviklingen fuldstændig, lyder det.
»Men Alzheimer er en kompleks sygdom i et komplekst organ, og at tro, at vi på noget tidspunkt står med en enkel ‘silver bullet’, tror jeg, er for optimistisk.«
Læs også
Nej, Alzheimer er ikke en naturlig del af at blive gammel
https://videnskab.dk/krop-sundhed/nej-alzheimer-er-ikke-en-naturlig-del-af-at-blive-gammel
1 milliard mennesker tror på hekse
https://videnskab.dk/kultur-samfund/1-milliard-mennesker-tror-paa-hekse
https://videnskab.dk/krop-sundhed/demensforsker-ny-alzheimer-medicin-er-vigtigt-skridt-mod-en-kur