”DESPERAT”, ”Uforståeligt”, ”Helt på månen.”
Reaktionerne på Alternativets beslutning om at stille med Uffe Elbæk som grøn statsministerkandidat har været lige så kradse, som de har været forventelige. Vi er blevet kaldt alt fra kynikere og egoister til fantaster og verdensfjerne drømmere. Det kan vi leve med. Vi har prøvet det før.
I bund og grund handler beslutningen for os om én ting; vi skal kunne se os selv i spejlet og sige: Vi gjorde, hvad vi kunne, for at ændre kursen for Danmark.
Vi har svært ved at se, hvordan Lars Løkkes eller Mettes Frederiksens politik i tilstrækkelig grad svarer på udfordringerne i Danmark og verden i forhold til at værne om klima, natur og miljø og bekæmpe den voksende ulighed. Det handler ikke længere om at gøre noget, det handler om at gøre nok.
OG HVIS MAN ikke kan pege på den politik, som de eksisterende kandidater repræsenterer, må man stille med sin egen politik og kandidat. Længere er den ikke. Det er en beslutning, som der er stor enighed om i Alternativet. Det er en beslutning, som jeg selv er meget enig i. Og jeg synes, at det er en beslutning, der viser, at Alternativet har politisk røv i bukserne.
Så hvad vil vores udmelding betyde for Alternativet? Nogle mener, at den vil styrke os. Andre, at vi vil udslette os selv og ryge ud af folketinget ved næste valg.
For mit vedkommende giver beslutningen ro. Den var truffet mere med hjertet end ud fra strategiske hensyn, og beslutningen repræsenterer det løfte og håb, vi har givet vores følgere og vælgere, nemlig at være et reelt alternativ og prioritere klimaet og kampen mod ulighed før alt andet.
Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, kan vi i Alternativet stemme fra sag til sag i Folketingssalen. Det betyder, at hun bliver nødt til at regere på kvaliteten af sin politik i stedet for at kalde sine støttepartier til orden ved at true med valg, og dermed Løkke, hvis de ikke indordner sig.
DER ER SÅ NOGEN, der har sagt – og stadigvæk siger - at Alternativets beslutning om at pege på Uffe Elbæk og trække vores mandater ud af ligningen, hvis han ikke får opbakning, vil give fire år mere til Lars Løkke Rasmussen.
For at genbruge et hyppigt udtryk, så er den påstand helt på månen. Løkke kan jo ikke levere på de parametre, der er så afgørende for os i Alternativet. Hvor Mette Frederiksens politik er utilstrækkelig er Løkkes decideret uspiselig på en række områder. Skulle han blive statsminister, ville det derfor være en kort fornøjelse, hvis han altså fortsætter den politik, vi kender ham for – og mon ikke det er planen?
Så hvad skal vi vælge? En S-statsminister, der ikke vil rulle kontanthjælpsloftet tilbage, som ikke vil justere førtidspensions- og fleksjobsystemet eller tage imod de kvoteflygtninge, vi har forpligtet os til, eller en V-statsminister, der på lange stræk har de samme politiske mangler, og som derudover savner de politiske ambitioner, der matcher de klimamæssige problemer, verden står med i dag?
For os er det logiske svar: Nej og nej. Danmark har i dén grad brug for, at nogen ryster posen og viser, at der er en tredje vej. Og det er vi ikke bange for at gøre.
NU GLÆDER VI OS til efterårets debatter, og vi glæder os til valgkampagnen. Vi vil bruge alt den fokus, der er på Alternativet, til at kaste lys på de store udfordringer, Danmark har, men også alle de fantastiske muligheder, vi har i vores dejlige land.
Vi skal have generobret verdens grønne førertrøje. Vi skal forske og udvikle og skabe den knowhow og teknologi, som kloden skal bruge gennem den nødvendige bæredygtige omstilling. Vi skal vise vejen og sælge vores viden og produkter, så de dele af verden, der lige nu oplever økonomisk vækst, også kan udvikle sig bæredygtigt.
Jeg er sikker på, at vi i Danmark kan leve af at redde verden ved at levere viden og teknologi til den globale bæredygtige omstilling.
Men det er ikke nok at redde klima og miljø og natur. Vi skal også have mulighed for at nyde livet på den grønne jord. Det kan vi ikke, hvis vi er fanget i et elendigt beskæftigelsessystem, uden håb for vores børn.
Det dur ikke, at der skal være en stor dansk underklasse, der skal kravle hen ad bunden af samfundet på røv og albuer, for at vi andre kan have det godt. Vi kan ikke leve med, at velfærden ikke er for alle. Det skal vi lave om på, så velfærdssamfundet også favner de syge og udsatte danskere, der har allermest brug for det.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.