- Jeg vil kæmpe indædt imod regeringens 2025-plan og skattelettelser. Vi skal jo for pokker ikke have større ulighed i Danmark. Vi skal heller ikke gå senere på pension, for en rengøringsassistent eller gulvlægger kan da ikke holde til at arbejde i 60 år.
Lizette Risgaard er klar i spyttet. Torsdag kan hun fejre et års jubilæum i spidsen for LO. Det er præcis et år siden, at hun på LO-kongressen storsejrede over soldaternes formand Flemming Vinther.
HK-kvinden fik 312 ud af 399 mulige stemmer og skrev danmarkshistorie som den første kvindelige LO-formand. Når hun selv skal gøre status over år et som fagbevægelsens førstedame, tøver hun ikke med at kalde det et godt år.
Et godt hold
- Det er gået lynhurtigt, og det har været travle og hårde arbejdsdage. Men alt i alt vil jeg betegne det som et godt år, hvor hele den nye LO-ledelse med fire næstformænd er kommet godt fra start, og hvor hele fagbevægelsen er blevet stærkere, fordi forbundene samarbejder. Vi er et godt hold, siger hun.
Lizette Risgaard gik til valg på at skabe større synlighed omkring fagbevægelsen. Det skulle være tydeligere, at fagbevægelsen spiller en rolle og har indflydelse på samfundet. Når hun selv skal sige det, er det lykkedes meget godt.
- Vi har blandt andet forhandlet to trepartsaftaler om flere praktikpladser og integration af flygtninge på arbejdsmarkedet på plads, fastslår hun.
Og selv om hun er på god aftalefod med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), tier LO-formanden ikke, når hun er uenig med regeringen. Og det er hun tit, griner hun.
Løkke glemmer arbejdsmiløet
- Investeringer i uddannelser er bare så vigtigt. Og det samme er investeringer i et bedre arbejdsmiljø. Det glemmer regeringen fuldstændigt. I det hele taget hænger deres arbejdsmarkedspolitik ikke rigtig sammen, siger Lizette Risgaard.
Hun henviser til, at vi står overfor den fjerde industrielle revolution, hvor digitalisering, robotter og platformsøkonomi vil forandre det arbejdsmarked, vi kender. Og ansættelsesformerne vil blive anderledes, så mange vil få løsere og kortere ansættelser.
- Det teknologiske tigerspring udfordrer både fagbevægelsen og hele samfundet. Og de opbrud, der er i vores samfund, skal vi håndtere i fællesskab. Arbejdsgiverne, fagbevægelsen og regeringen. For hvordan sikrer vi, at der ikke bliver for meget sort arbejde og at folk bliver ansat på ordentlige vilkår? Hvordan sikrer vi os, at nye digitale virksomheder betaler skat, og at de ansatte på platformene gør, spørger hun.
-Et ureguleret arbejdsmarked, hvor nogle arbejdsgivere smutter udenom sociale sikringer og skat, er ikke den fremtid, som jeg ønsker mig, siger hun.
Nej tak til rigmandsghettoer
Hun bryder sig heller ikke om fremtid, hvor kontanthjælpsmodtagere står uden tag over hovedet og risikerer at bo i campingvogne, fordi regeringens kontanthjælpsloft skaber fattigdom. Og hun tordner i mod forslaget fra en rigmandsdansker om at etablere gated communities, altså indhegnede rigmandsghettoer med vagter. Det er en samfund, som milliardæren Réne Sindlev arbejder på at opføre syd for København.
Risgård er forarget over, at en erhvervsmand med danske rødder overhovedet vil importere den slags ideer fra udlandet.
- Forhåbentlig vil de fleste danskere ryste på hovedet over sådan en ide med indhegnede boligområder for styrtende rige mennesker. Der er slet ikke tradition for sådanne boligområder med vagter herhjemme, og det vil vi ikke have, fastslår Lizette Risgaard.
Stod det til hende, ville Lars Løkke skrotte kontanthjælpsloftet for ikke at kaste tusindvis af børnefamilier ud i fattigdom. Men selvom hun giver Lars Løkke Rasmussen en bandbulle, gør hun det også klart overfor Avisen.dk, at LO-fagbevægelsen samarbejder med Venstre som med alle andre partier.
- Jeg har et udmærket samarbejde med alle partier. Vi mødes med alle partier, og det er vigtigt for mig at sige, at fagbevægelsen skal udøve indflydelse alle steder, siger hun og tilføjer, at det handler om medlemmernes interesser.
Tidligt op og sent i seng
Man skal stå tidligt op for at følge med Lizette Risgaard. Vækkeuret ringer før klokken fem. Mandag i denne uge var hun for eksempel ude af døren inden seks og først hjemme klokken 21. Indimellem har hun været på Hovedbanegården i København og banegården i Odense for sammen med FTF-formand Bente Sorgenfrey at få flere lønmodtagere til at tjekke deres lønsedler for fejl.
Hun har været til politiske møder i LO-Huset i København og holdt fyraftensmøde med tyve fagforeningsledere fra Fyn og Sønderjylland i Odense for at diskutere en kommende fusion med FTF.
Og mobilen har ringet ustandseligt. Eller brummet, fordi sms'erne tikker ind uophørligt.
Skal ikke regne timelønnen ud
- Min arbejdsuge er langt. Man skal ikke regne timelønnen ud. Jeg arbejder rigtig meget, siger hun.
I de 365 dage som formand, har Lizette Risgaard blandt andet holdt 88 taler på kongresser i LO-forbund, til Socialdemokratiets kongres og også til store konferencer. Dertil kommer optrædender hos DI og besøg i Bruxelles og Bangladesh.
Og hun har fået et utal af følgere på både twitter og facebook.
Energien til arbejdet kommer blandt andet fra den positivitet, som hun oplever fra både forbund, lokalafdelinger og helt almindelige medlemmer.
- Jeg bliver da stoppet på gaden af mange medlemmer og også ikke-medlemmer. Nogle siger simpelt hen til mig, at jeg gør det rigtig godt. Og andre udbryder: Det er da dig, Lizette, der er formand for LO. Det er fedt, for jo mere LO er på landkortet, jo bedre, lyder det.
Taber medlemmer
En af hendes vigtigste kampe er at sikre, at fagforbundene i LO fortsat organiserer og fastholder medlemmer. År for år siver i omegnen af 20.000 medlemmer fra LO-forbund som 3F, HK og FOA.
- Heldigvis er medlemstabet ikke så stort som i de tidligere år. Men det er ikke det samme som at alt går godt. Men forbundene skal have ros for at have meget fokus på at organisere og fastholde medlemmerne, og det ser vi resultatet af nu, siger hun.
Samtidig understreger Lizette Risgaard, at med de store forandringer på arbejdsmarkedet, er det vigtigere end nogensinde at få lønmodtagerne til at organisere sig i overenskomstbærende fagforeninger.
- Der er ikke noget, der tilsiger, at vores overenskomster kan bestå udi fremtiden, hvis vi ikke står sammen om det. Det kræver en høj organisationsprocent, og at de nye generationer kan se værdien af fagbevægelsen. Hvis vi ikke står sammen om vores goder, er der måske en Claus Hjort Frederiksen, der gerne vil have en timeløn på for eksempel 40 kroner via en lovbestemt minimumsløn, advarer hun.