Måske skulle Lizette Risgaard, som i dag kan fejre et års jubilæum som LO-formand, ofre de blå partier lidt mere opmærksomhed i sit videre arbejde.
Lizette Risgaard har forhandlet to trepartsaftaler på plads med regeringens top, men den tætte kontakt med de blå partiers arbejdsmarkedsordførere har hun tilsyneladende ikke.
Så mens de røde partier er fulde af lovord om hendes første år som formand, kommer der enten tavshed eller en høfligt afvisende undskyldning om, at de ikke kender hende så godt, hvis man spørger til hendes foreløbige bedrifter i den blå lejr.
Afstanden til LO-formanden begynder allerede at dukke op hos Radikale:
- Jeg synes, hun gør det fint. Hun er åben og tilgængelig, og jeg fornemmer, hun lytter. Men jeg kender hende ikke mere end det endnu, lyder det fra partiets arbejdsmarkedsordfører, Sofie Carsten Nielsen.
Overstrømmende SF’er
Helt anderledes overstrømmende er vurderingen fra SF’s arbejdsmarkedsordfører, Karstens Hønge, der selv har en baggrund som fagforeningsformand. Det var Lizette Risgaard i en nøddeskal, da hun forleden stod på både Hovedbanegården i København og banegården i Odense og henvendte sig til folk for at høre om deres lønsedler, mener han.
- Hun repræsenterer et stilskifte, som virker troværdigt og engageret. Hun er god til at møde mennesker på en fordomsfri måde med paraderne nede, siger han.
Hvis nogen tegner pamperen som skræmmebilledet af fagbevægelsen, er Lizette Risgaard det modsatte, mener Karsten Hønge.
- Det er vigtigt, hvis hun vil have folk til at melde sig ind, og hun vil have modparten til at lytte til, hvad hun siger, mener Karsten Hønge.
Heldig kombination
Ifølge SF’eren har Lizette Risgaard på posten som LO-formand vist sig som en heldig kombination af erfaring og nytænkning.
- Som formand skal man kunne sætte nogle mål, som man kan styre efter, og som folk gider at gå hen imod. Og så skal man vise det bedste ved fagbevægelsen som medspiller for det progressive centrum-venstre. Lizette gør begge dele, mener Karsten Hønge.
- Ingen er i tvivl om, at LO husker de sidste og har en oprigtig interesse i at alle, også de socialt marginaliserede, kommer med på vognen uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt, påpeger han.
Vigtigt med folkelig appel
Mattias Tesfaye (S), ordfører for erhvervsuddannelser og social dumping, er tilsvarende begejstret for étårs-jubilaren. Også han opstiller faste krav til en god LO-formand og mener, at Lizette Risgaard lever op til dem begge.
- Formanden skal være et samlende LO-ansigt i den almindelige politiske debat. Det kan være ved at trænge igennem med budskaberne i LO’s vækstudspil eller mere lavpraktisk ved at gå på gaden og tale om løntjek, siger han.
Det er nemlig også vigtigt, at fagbevægelsen kan være nærværende, tilstedeværende og relevante på dagordner, der har bred folkelig appel, mener Mattias Tesfaye.
- Og så skal en formand levere resultater. Det gjorde hun blandt andet i trepartsaftalerne om integration på arbejdsmarkedet og praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet, siger han.
EL efterlyser resultater
Netop integrationsaftalen får dog Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører i Enhedslisten (EL), til at mene, at Lizette Risgaard står svagt på resultatsiden indtil videre.
Han mener ellers, at hun i sit første år har været god til at kommunikere fagbevægelsens dagorden og bifalder især hendes skarpe meldinger i forhold til den siddende regering og dens 2025-plan.
- Jeg er ikke imponeret over indsatsen i trepartsforhandlingerne. Jeg synes, fagbevægelsen har strakt sig for langt i forhold til arbejdsgivernes og regeringens ønsker uden at få noget igen. Eneste substans i integrationsaftalen er faren for, at flygtninge i endnu højere grad end i dag bliver brugt som billig arbejdskraft og jaget ud i det ene praktikophold efter det andet. Mens medarbejderne på virksomhederne er uden indflydelse på, hvordan det hele foregår, siger han.
Medlemmerne skal mobiliseres
Hvis Lizette Risgaard vil revanchere sig og leve op til det, som Finn Sørensen ser som en LO-formands fremmeste opgave, begynder hun allerede nu at forpligte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på det regeringsgrundlag, der ifølge hans vurdering bliver aktuelt efter et kommende valg.
- LO’s overordnede politiske opgave nu er at sørge for, at vi får et andet politisk flertal, hvilket jeg er overbevist om, at vi får. Og så sørge for, at de krav, som Socialdemokratiet skal indfri som ledende regeringsparti, er støbt i beton og bøjet i neon inden valget, siger Finn Sørensen.
Regeringsgrundlaget under den seneste røde regering under Thorning fik en drejning, som Finn Sørensen ikke brød sig om, fordi de radikale sad med de afgørende mandater. Det må ikke ske igen, mener han.
- Efter at landet de seneste år er gået reform-amok, skal det stå lysende klart for en socialdemokratisk statsminister, at vi nu skal have genoprettet trygheden for lønmodtagerne, når de bliver arbejdsløse og syge. Derfor skal fagbevægelsen mobilisere medlemmerne og inden valget formulere nogle krav, som kan udfordre Socialdemokratiet og de andre partier i oppositionen, siger han.