Vi vil gøre noget godt, også efter at vi er døde. Derfor donerer stadig flere danskere deres krop til videnskaben eller til organdonation, når de dør.
Antallet af danskere, der vil bortdonere organer efter de er døde er tredoblet på to år - og samtidig er det slut med mangel på afdøde til videnskabeligt arbejde, og til undervisning af læger.
Det har ellers været et problem i årtier, skriver Kristeligt Dagblad.
På Syddansk Universitet er læge på Medicinsk Anatomi John Chemnitz meget tilfreds med udviklingen, selvom videnskaben formentlig først kommer til at nyde godt af ligene om 10-20 år.
"Jeg håber, at det er tegn på, at denne form for donation er blevet mere kendt og mindre tabubelagt. Vi har virkelig brug for hver eneste donor," siger han.
Det er især ældre mennesker, der har fået behandling i sundhedsvæsnet, der føler de giver noget tilbage tilbage til systemet, når de donerer deres afdøde krop.
Sociolog og dødsforsker Michael Hviid Jacobsen peger samtidig på, at danskerne er blevet bedre til at tage store etiske beslutninger. Det resulterer blandt andet i et mere afslappet forhold til døden.
"Vi ser en af-tabuisering af døden i disse år, hvor det er blevet mere normalt at forholde sig til, hvad der skal ske, når livet slutter. Det kommer blandt andet til udtryk gennem donationer, som jeg tror, vi vil se langt flere af," siger han til avisen.