For tre år siden blev Cecile Rosendal og Nina Ulrik Jensen færdige på Handelsgymnasiet. Siden har de ikke gået i skole. Ikke fordi de har noget imod at uddanne sig og lære, men fordi de har valgt en anden måde at tilegne sig viden på. I hvert fald lige nu. Det skriver Information, der har mødt de to unge kvinder, der kan betegnes som hackschoolere.
Kendt kæde i krise: Har lukket hver fjerde restaurant
Det vil sige, at de uddanner sig udenom systemet.
- Vi er jo nærmest mønsterbrydere, fordi vi ikke tager en uddannelse, fordi alle andre gør det. Vi bliver skubbet igennem uddannelsessystemet med et krav om gode karakterer, hvor man godt kan blive i tvivl om, hvorfor vi egentlig skal det, siger Cecilie Rosendal til Information.
Sammen med Nina Ulrik Jensen har hun startet to virksomheder, hvoraf de dog har måttet lukke den ene. Det giver lange arbejdsdage, men også en masse ny viden.
- Jeg havde egentlig en forestilling om at læse videre, men jeg synes, jeg har haft en stejlere læringskurve uden for gymnasiet. Jeg lærer bedst ved at udføre noget praktisk, samtidig med at jeg læser teori. I stedet for bare at lære noget for at lære det, så synes jeg, det er fedt at lære noget, som man kan tage i brug med det samme, siger Cecilie Rosendal til Information.
Det giver et overblik at vide, hvad der rører sig i erhvervslivet, fortæller Cecile Rosendal og Nina Ulrik Jensen til Information. Privatfoto
Nina Ulrik Jensen er helt enig:
- Vi uddanner os også, selv om det er uden for det traditionelle uddannelsessystem. Vi søger viden i alt fra podcasts, TED-talks, online kurser, YouTube-videoer og masser af bøger. Hver gang vi møder en ny opgave eller problemstilling, bruger vi de nærliggende ressourcer på at finde den optimale løsning, fortæller hun således til Information.
Her understreger hun også, at det er en sjov måde at lære på, fordi de får lov til at løse reelle problemstillinger og har en tæt kontakt til erhvervslivet.
Til Avisen.dk fortæller Nina Ulrik Jensen, at deres måde at uddanne sig på ofte tiltrækker nysgerrige spørgsmål. Men dog også bekymrede miner.
- Jeg oplever en generel bekymring i forbindelse to emner: uddannelsesbeviser og kildekritik. Jeg kan sagtens forstå bekymringen, men jeg tror, at vi skal fokusere på at løse udfordringerne, fremfor at afvise fænomenet. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi lærer at dokumentere den læring, vi erhverver os udenfor det traditionelle uddannelsessystem, ligesom det er fuldstændig essentielt, at vi kan finde ud af at gebærde os på en kildekritisk måde, når vi samler information, siger hun til Avisen.dk.
Selv sammenligner hun hackschoolers med autodidakte.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.