Det hænger ikke sammen, når Lars Løkke Rasmussen (V) i åbningstalen i Folketinget bruger sin egen historie til at argumentere for den politik, han fører.
Det mener Eyvind Vesselbo, som var medlem af Folketinget for Venstre fra 2001 til 2015.
Lars Løkke Rasmussen indledte sin tale med at sige, at han tror, det ligger dybt i de fleste af os, at vores børn skal havde det bedre end vi selv. Senere fortalte han om sin mor, at hendes altoverskyggende drøm var, at hendes børn fik flere muligheder, end hun selv havde haft.
Det lykkedes, konstaterer Eyvind Vesselbo, men påpeger samtidig det paradoksale i, at regeringen med kontanthjælpsloftet sender flere tusinde børn ud i fattigdom.
Marginalisering og fattiggørelse
’Der findes i dagens Danmark mange tusinde mødre og fædre, som har de samme drømme for deres børn, som Lars Løkkes mor havde. Mange af disse mødre og fædre får dog sværere ved at se deres drøm gå i opfyldelse på grund af regeringens politik, hvor store grupper marginaliseres og fattiggøres. Det burde Lars Løkke tænke over næste gang, han bruger sin egen historie som udgangspunkt i en af sine taler’, skriver Eyvind Vesselbo i et Facebook-opslag, der har fået hundredvis af likes.
Sympatitilkendegivelser til Eyvind Vesselbo er der masser af. For eksempel fra partifællen Brian Hansen.
’Vi er stadig nogen i Venstre, der har forståelse for, hvad det vil siger at være på kontanthjælp. Eller hvad det vil sige at have udfordringer i livet. Og dem skal vi kunne rumme i vores samfund på en anstændig og forsvarlig måde’, kommenterer han.
Ude med riven
Det begynder at ligne et mønster, at Eyvind Vesselbo kommer løbende med riven, hver gang partiformanden holder en stor, offentlig tale. For fire måneders side var han ude efter statsministerens grundlovstale.
Lars Løkke Rasmussen mente, at ringeagten over for regeringens politik overskygger kærligheden til fædrelandet.
Men her tog partiformanden fundamentalt fejl, understregede Eyvind Vesselbo, ligeledes på Facebook.
’Det er nemlig det modsatte, der er tilfældet. Det er netop kærligheden til fædrelandet, som viser sig gennem en kritik af regeringens politik. En kritik, som udspringer blandt andet af ønsket om, at bevare vores frie samfund med lige muligheder, bevare vores ubegrænsede ytringsfrihed, bevare vores humanisme og sociale indignation, som betyder, at der ikke hele tiden bliver lavet love, som marginaliserer flere og flere grupper i det danske samfund’, skrev han.
Væk fra topstyring
Da Eyvind Vesselbo i 2014 begrundede, hvorfor han ikke ville genopstille til Folketinget, meddelte han, at han glædede sig til at komme væk fra topstyring. Som almindeligt folketingsmedlem uden stjerner på skuldrene har man i et stort parti som Venstre nærmest intet at skulle have sagt, og ens mandat bliver bare taget for givet af partitoppen, fortalte han.
Avisen. dk ville gerne have spurgt Eyvind Vesselbo, om han nyder ytringsfriheden så meget, at vi skal forvente løbende bredsider mod partitoppen, men det har ikke været muligt at få en kommentar.