Kontanthjælpsmodtagere skal leve for langt færre penge, end hvad det offentlige - mere præcist SKAT - selv har fastlagt som et månedligt minimumsbeløb. Det viser en ny analyse fra Arbejdsbevægelses Erhvervsråd, som har set på konsekvenserne af det nye kontanthjælpsloft.
- Det er skræmmende, at så mange familier ryger under grænsen for, hvad det SKAT selv mener, at man som minimum skal have som rådighedsbeløb, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Når SKAT inddriver gæld til det offentlige, friholdes der et vist rådighedsbeløb, der som minimum skal sikre, at borgere kan opretholde en såkaldt ’beskeden husførelse og levefod’. Rådighedsbeløbet er 6.020 kroner pr. måned for enlige og 10.210 kroner for par. Beløbsstørrelserne bliver lidt højere, hvis man har børn.
Men de rådighedsbeløb, som mange kontanthjælpsmodtagere fremover skal leve for, som konsekvens af lavere ydelser på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, ligger tusindvis af kroner under disse beløbsgrænser.
Rigtig mange vil ryge ned under gældsgrænsen
Ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, og enlige uden børn kommer under grænsen uanset hvad deres husleje er. Enlige forsørgere ryger under grænsen, hvis de har huslejeudgifter over 6.000 kroner.
- Vi har tidligere lavet en analyse, som viste at rigtig mange familier med børn rammes af loftet. Faktisk har 7 ud af 10 af de ramte børn, og mange af dem vil også ryge ned under denne her grænse. Det er bestemt ikke nogen lille ubetydelig gruppe, siger Mie Dalskov Pihl og uddyber:
- De familier, som bliver berørt, er familier, som i forvejen ikke har nemt ved at få hverdagen til at hænge sammen. Nu får de så lidt at leve for, at man med lovgivningens egne ord siger, at det bliver svært for dem at opretholde en beskeden hverdag, siger hun.
Der har under forhandlingerne om kontanthjælpsloftet været stor diskussion om, hvad det er muligt at leve for.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har sagt, at kontanthjælpsloftet for nogle vil betyde, at der skal prioriteres skarpt, men at det har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau og et reelt incitament til at arbejde.
Men Mie Dalskov Pihl kalder det for “odiøst”, at man politisk laver et kontanthjælpsloft, som medfører at folk har mindre at leve for, end det, som SKAT selv har sat som en minimumsgrænse.
- Det er jo ikke en eller anden organisation med et bestemt formål, som har fastsat denne her grænse, men tværtimod det offentlige selv, siger hun.
Cepos: Man kan gøre meget selv
Cheføkonom hos den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener, at rigtig mange kontanthjælpsmodtagere selv kan gøre noget for ikke at havne under grænsen for gældsinddrivelse.
- AE-rådets beregninger tager udgangspunkt i, at kontanthjælpsmodtagere både berøres af 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet. Det behøver jo ikke at være tilfældet. Kontanthjælpsmodtagere har rig mulighed for at finde et job i 225 timer om året eller ca. 4-5 timer om ugen. Hvis man gør det, så rammes man ikke af 225 timers-reglen. Og så ligger man typisk over grænsen for offentlig gældsinddrivelse, hvis man ikke har for store boligudgifter, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Han mener desuden, at det fastlagte rådighedsbeløb på 6.020 kroner er sat for højt.
- Jeg mener ikke, at 6.020 kr. i rådighedsbeløb efter boligudgifter og andre nødvendige udgifter som for eksempel fagforening, a-kasse, medicin er et meget lille beløb. Det kan man godt leve af som enlig og man kan også leve for et mindre beløb. I det perspektiv kan man overveje at sætte grænsen ned, siger Mads Lundby Hansen.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd uenig i.
- Det kan godt være, at Mads Lundby Hansen mener, at 6.020 kr. er meget at leve for, men det er faktisk den grænse, som SKAT opererer med at man skal have til rådighed, for at kunne opretholde en beskeden hverdag. Det er penge, der både skal gå til mad, forsikringer, tøj og transport og lignende, siger Mie Dalskov Pihl.