Af Charlotte Holst
En veluddannet ung kvinde, der bliver fravalgt af arbejdsgiverne, fordi hun insisterer på at bære tørklæde. En tidligere kriminel, som er ung og fysisk stærk, men regner på, om det kan betale sig for ham at tage et job.
En akademiker med congolesisk baggrund, der kalder sig ”verdensmester i jobsøgning” og sprøjter ansøgninger ud inde på Djøf-kontoret, men aldrig inviteres til samtale.
Frustrationen, vreden og bitterheden, som disse arketyper af ledige nydanskere, udtrykker i DR-programmet ’Asger og de nye danskere’ er let genkendelige følelser for den anerkendte debattør, iværksætter og foredragsholder Soulaima Gourani, der er den ene af to rekrutteringseksperter i programmet.
- Jeg siger nej til at være med i rigtig meget, men det her var ikke bare et tv-program, det var meget emotionelt for mig at deltage. Jeg kan relatere mig til det, de mennesker går igennem. Nogle går amok over hundeloven, hos mig er det beskæftigelse, der rammer dybt, siger Soulaima Gourani til Ugebrevet A4.
Hun har i mange år selv været hende, der gerne ville lukkes ind i fællesskabet.
”Du er mørk, du er pige, du hedder Soulaima”
Som barn levede Soulaima Gourani et omflakkende liv. Den dansk-marokkanske familie rakkede rundt i landet og testede beskæftigelsesmuligheder, og Soulaima skiftede ofte skole. Hun hed noget sært og var lidt forhutlet.
- Jeg var hende med det underlige navn, som ikke havde madpakke med og blev mobbet i skolegården. Ingen gad lege med mig eller være i gruppe med mig. Jeg var ofte ked af det.
De dårlige kort blev formuleret eksplicit og som et verbalt slag med spanskrøret af en matematiklærer, der forsøgte at tage luften ud af den spørgelystne pige i 4. klasse.
- Du skal skrue dine forventninger ned. Du er mørk, du er pige, og du hedder Soulaima, så det kommer nok aldrig til at gå ret godt, lød skudsmålet fra den ældre hvidhårede herre.
En så deprimerende spådom fra en autoritet ville nok få de fleste til at dukke nakken, men Gourani knejsede med den. Hun nægtede at lade sig trække ned. Den stridslyst kan man nå langt med, hvis man altså dropper undskyldningerne og lader være at trække indvandrerkortet, siger hun.
For selvom der finder diskrimination sted på arbejdsmarkedet, og selvom Gourani selv har stået der, med sine bunker af fint formulerede ansøgninger, som aldrig førte til en jobsamtale, så anerkender hun ikke etnicitet som undskyldning.
Du ville grine, eller give hende en røvfuld
Den unge tørklædeklædte pige Sabah, som man møder i ’Asger og de nye danskere,’ føler sig diskrimineret. Hun er dygtig og veluddannet og føler, hun har gjort alt det rigtige.
- Du har det sådan: ”it’s me against them ikke? spørger Soulaima Gourani hende.
Hun rammer plet og sætter ord på en udbredt følelse blandt danskere med anden etnisk baggrund.
- Når du vokser op i Danmark siger de: vi er alle er lige. Alligevel er der hele tiden små stikpiller om, at du ikke er helt rigtig. Søren Espersen sagde en dag til mig: ’Folk fra dit land Soulaima ...’ Fra mit land? Tænk at opleve det i en alder af 40. Jeg bliver stadig råbt perker af nede på gaden. Der bliver sagt små ting, som gør ondt. Du bliver trist og splittet indeni, for du føler dig jo dansk.
Sabah fokuserer på det uretfærdige i, at tørklædet sætter hende bag i jobkøen. Men det bringer ikke hende, eller andre i samme situation, videre, siger Soulaima Gourani.
- Selvom man bliver vred, vil jeg appellere til, at man eraser det totalt fra sin bevidsthed. Tænk hvis din veninde sagde til dig: Jeg får ikke job, fordi jeg er rødhåret, eller jeg bliver ikke mellemleder, fordi jeg er kvinde. Du ville grine, eller måske give hende en røvfuld. Det nytter ikke at lade sig trække ned i det hul. Tykke, grimme, rygere og alle mulige andre bliver også sorteret fra. Man skal droppe undskyldningerne, ellers bliver de en sovepude, siger Soulaima Gourani.