De flygtninge, der skal i job, er slet ikke kvalificerede til det danske arbejdsmarkedet, og derfor ikke attraktive for arbejdsgiverne. Også selvom de kan ansættes til en lavere løn.
Det fastslår erhvervsmanden Asger Aamund.
Han mener dog, at det skal være et samfundskrav, at virksomhederne tager flygtninge ind i en slags nyttejob, samtidigt med de bliver oplært i det danske arbejdsmarked.
- Og så skal man sige til de flygtninge, der kommer her, at de betragtes som arbejdsmarkedsparate fra dag et. Og tager de ikke det arbejde, de bliver anvist, så får de ingen penge.
Sådan lyder opfordringen til regeringen og arbejdsmarkedets parter, der i går startede trepartsforhandlinger om, hvordan flere flygtninge kommer i arbejde.
Dårlig arbejdskraft
Indtil videre har løsningsforslagne kredset om, at flygtninge skal ansættes til en billligere løn. Hvilket har vakt bekymring for løndumping.
Men Asger Aamund beroliger: Danske virksomheder vil have kvalificeret arbejdskraft - ikke billig arbejdskraft.
- Virksomhederne er så konkurrenceramte, at de ikke er interesserede i at få dårlig arbejdskraft til en billig penge. Hvad skal de dog med det? Arbejdsgiverne vil have folk, der kan noget, lyder det fra erhvevsmanden.
Han forklarer, at i takt med at digitalisering og robotter overtager det manuelle arbejde ude i virksomhederne, er der større krav til kvafikationer og specialisering hos lønmodtagerne.
Men har asylansøgere ikke kvalifikationer, der kan bruges?
- Nej. Tal fra det tyske arbejdsministerium viser, at 81 procent af alle de asylanter, der kom ind i Tyskland i 2015 er fuldstændigt uden forudsætninger for at få et job. Ikke engang som daglejere. De kan ikke andet end arabiske skrifttegn, og de har måske gået fire-fem år i skole. Det er dybt godnat. Og det samme er nogenlunde billedet herhjemme, det er jeg sikker på.
Assistent til murerarbejdsmanden
Og selvom Asger Aamund ikke finder flygtningene duelige for arbejdsgiverne, så ser han det nødvendigt, at virksomhederne hjælper til med integrationen. De skal åbne fabriksdørene for flygtningene og hjælpe dem med at få de kvalifikationer, der efterspørges.
Han foreslår en kombination af nyttejob og uddannelse i virksomheden og opstiller følgende scenarie:
- På en byggeplads har man faglærte murere og ufaglærte murerarbejdsmænd. Så forestiller jeg mig, at flygtninge kan være assistenter til murearbejdsmændene. Der skal flyttes mørtel, der skal køres trillebør og mange andre ting. Og i løbet af et år eller to vil de kunne det samme som en dansk murerarbejdsmand til 3F-løn.
Han mener, der er plads til nyttejob i både det offentlige og private arbejdsmarked.
I oplæringstiden skal flygtningen gå til en lavere løn, indtil han eller hun har kvalifikationerne på plads. Og hvem, der skal betale lønnen, må de slås om til trepartsforhandlingerne, lyder det fra Aamund.
Bryder forhandlingerne sammen, sænker Løkke grænsebommen
Og slåskamp skal der nok blive rundt om trepartsbordet, mener han.
For selvom parterne nok skal kunne blive enige om en metode til at få flygtninge i job, så vil der være uenighed om, hvem der skal betale regningen.
Og bryder trepartsforhandlingerne sammen, lukker Lars Løkke Rasmussen grænsen til Danmark, er Asger Aamund sikker på.
- Hvis de ikke kan blive enige om en driftig plan, så vil Løkke sige: Det her er et sammenbrud i samfundet, og derfor bliver jeg nu nødt til at sænke grænsebommen.