Politiet skal blive bedre til at vurdere sikkerheden for voldstruede og voldsplagede kvinder, hvis jalousidrab skal forhindres mere effektivt.
Vil han opsøge hende igen uanset advarsler og polititilhold for at tæve hende i afmagt over at blive forladt? Vil han forsøge at slå hende ihjel? Eller bliver det ved truslerne?
Den slags vurderinger af voldsramte kvinders sikkerhed skal politiet blive bedre til at lave. Det mener både fagfolk og politiet selv.
»Det dur ikke, at der står en betjent i skranken, som udfra sine, måske begrænsede, erfaringer forsøger at gætte sig frem til, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til en kvinde, der er kommet ned på stationen for at anmelde partnervold,« siger livvagt, forfatter, foredragsholder og psykoterapeut Henrik Bramsborg, der har flere års erfaring med at beskytte blandt andet voldsramte kvinder.
Han mener, at politiets betjente bør gøres i stand til at foretage bedre vurderinger af kvindernes sikkerhed. Der er nemlig en række tegn, som politiet kan kigge efter. For eksempel: Kan manden retfærdiggøre brugen af vold overfor sig selv og andre? Har han bedre alternativer end vold? Og har han evnen til at bruge vold og våben?
I både USA og England, har det, ifølge Henrik Bramsborg, i flere år været fast procedure at kigge efter disse tegn.
Også leder af Dansk Kvindesamfunds Krisecenter Lisa Holmfjord, mener, at det ville være en god ide, hvis det danske politi blev bedre til at lave trusselsvurderinger.
»Det er fint, at politiet kan fjerne voldelige mænd fra deres hjem, men det kalder på, at der automatisk bliver lavet en vurdering af, hvor sikkert det er for kæresten eller hustruen efterfølgende at blive i sit hjem,« siger Lisa Holmfjord.
Hun peger på, at det er der gode erfaringer med særlige vurderingsenheder i Østrig.
Netop sikkerhedsvurderinger indgår da også som et led i Rigspolitiets arbejde med en ny omfattende handlingsplan for bedre beskyttelse af voldsramte kvinder, der præsenteres senere på ugen.
»Vi skal blive bedre til at gribe mere kvalificeret ind, og det kunne for eksempel være ved at lave bedre vurderinger af, hvad der bør iværksættes af rådgivning og beskyttelse,« siger politimester i Rigspolitiet Jakob Scharf.
Formanden for Landorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Anne Mau, mener, at Rigspolitiets handlingsplan er et glimrende initiativ.
»Vi kan allesammen blive klogere, men jeg forudser, at det kræver meget holdningsbearbejdelse i politiet. For uanset om politiet rykker ud til et skænderi eller livstruende vold, bliver det oftest bare betegnet som ’husspektakler’ i politirapporterne, som om det alt sammen var samme suppedas,« siger Anne Mau og påpeger:
»Men vi skal huske, at det ikke er muligt at forudse alt.«