Bliver du syg, er lovgivningen nu så indviklet - og kommunernes sagsbehandling så behæftet med fejl - at din retssikkerhed er truet, hvis du skal klare dig selv.
Og det skal du ofte.
Fagfolk peger på, at mange mennesker står uden hjælp, hvis de rammes af alvorlig sygdom. Det bør ændres, mener de.
Området er nemlig ramt af fejl og dybt kompliceret lovgivning, påpeger eksperterne.
Således sker der fejl i mere end hver tredje sag, hvor kommunen har raskmeldt borgere og stoppet deres sygedagpenge. Og i sager om førtidspension kommer kronisk syge i op til 17 arbejdsprøvninger uden at få ret til førtidspension.
Trods det får kun dem, der ligger under en fastsat indtægtsgrænse, fri proces og kan få juridisk hjælp til sager om for eksempel førtidspension, sygedagpenge mv. Den grænse holder de fleste par fra retshjælp.
Anderledes ser det ud, hvis en borger har en sag med Skat. Man kan således få betalt advokatregningen helt eller delvist i sager, hvor man har betalt for meget eller for lidt i skat.
Reglerne indenfor social- og arbejdsmarkedslovgivningen er nu så komplicerede og antallet af fejl i kommunernes sagsbehandling så højt, at betalt juridisk bistand bør udbredes.
Det mener Marie Louise Johannesen, juridisk leder i Den Sociale Retshjælps Fond.
Hendes holdning er, at lige så snart det handler om socialret, burde man enten have ret til at få sagen vurderet af en retshjælps-organisation eller f.eks. få et stempel fra kommunen, der giver fri proces, sådan som det er kendt fra andre lande.
- Hvis du selv skal sidde overfor kommunen og prøve at sætte dig ind i reglerne, er magtfordelingen skæv, siger Marie Louise Johannesen.
Mange fejl i sager om sygedagpenge
Har man har en årlig bruttoindtægt på under 304.000 inklusiv alle indtægter, har man ret til at få en jurist til at søge aktindsigt og tjekke ens sag i kommunen.
For par er grænsen 386.000 kroner. Det sender de fleste par ud af retshjælpen uden hjælp. I gennemsnit tjener et par uden børn 583.000 kroner ifølge Danmarks Statistik.
Især dem, der indtil for nylig har haft fast arbejde, men er havnet i sager om sygedagpenge, bliver ramt af reglerne om fri proces.
- Vi ser tit fejl i sager om forlængelse af sygedagpenge, hvor det kan være en fordel, at en jurist har haft mulighed for at gennemgå sagen, siger Marie Louise Johannesen.
Hun mener også, der er grund til at få tjekket sager, hvor der har været et længere kontanthjælpsforløb, for at se, om kommunen har sat gang i de tiltag, som de efter loven er forpligtet til.
De står alene med bevisbyrden
Zanny Arina Lundgaard har sit eget firma, Patientprotector, der hjælper syge, som er kommet i klemme i det offentlige system.
Hun peger på, at det i sager om erhvervsevne er helt op til den syge at sørge for at få belyst og bevist, at man faktisk er for syg til at arbejde.
- Man har udviklet et system, som egentlig skulle hjælpe syge, men i stedet gør dem mere syge. For det er bygget på mistillid og lægger hele bevisbyrden over på alvorligt syge, siger hun.
Zanny Arina er bl.a. rådgiver for Jette, der har bipolar lidelse, er selvmordstruet og flere gange er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling, alene fordi kommunen har kontaktet hende om hendes sag om førtidspension. Samtidig har kommunen på en række områder brudt reglerne i Jettes sag.
- Det er noget, hun aldrig selv ville kunne se eller magte at gøre noget ved. Reglerne er meget komplicerede, og der er tale om meget fysisk eller psykisk syge mennesker, siger Zanny Arina.
Enhedslisten: Kæmpeproblem
Gratis eller bedre adgang til retshjælp i sager, der handler om syge borgeres forsørgelsesgrundlag, står højt på dagsordenen for Enhedslisten.
- Den sociale retshjælp peger på et kæmpeproblem. Udsatte borgere har altid haft svært ved at løfte deres sociale sag over for myndighederne, men efter reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp er det blevet helt grotesk, siger partiets socialordfører Finn Sørensen.
Han mener, det er helt centralt, at det er borgerens eget ansvar at føre bevis for den manglende arbejdsevne, men peger på, at kommunerne på deres side er ”grænseløst optimistiske” i forhold til troen på, hvem der kan arbejde.
Og han nævner samtidig, at det økonomiske pres på kommunerne har medført et "helt urimeligt stort antal fejl" i sagsbehandlingen.
DF efterlyser tydelig vejledning
I Dansk Folkeparti mener arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, der først og fremmest er brug for at få lavet så tydelig vejledning til kommunerne, så der ikke kan være nogen tvivl om, hvordan loven skal forstås.
- Det store problem nu er, at kommunerne selv tolker, hvordan de mener, loven er. Før det er løst, vil det ikke hjælpe at give mere retshjælp. For hvilke jurister skulle det være, og hvem skal bestemme, om de har ret? spørger Bent Bøgsted.
S: Flere sager virker helt tossede
Hos Socialdemokratiet siger Leif Lahn, at han ikke kender omfanget af behov for hjælp eller ved, hvad det vil koste, og derfor bør det undersøges nærmere.
- Det er jo klart, at vi skal sikre, at folk kan få den rette hjælp, de har krav på, at de kan klage og i det hele taget få en god og ordentlig behandling, siger Leif Lahn.
Han mener, det er op til beskæftigelsesministeren at undersøge, om juridisk hjælp kan være en del af løsningen.
- Jeg kan dog sige, at der er flere og flere sager på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet, som virker helt tossede, og som virker som om, man ikke får den hurtige og gode menneskelige behandling, som man skal. Derfor vil jeg vogte på, at de gode intentioner, som Mette Frederiksen havde, da hun lavede reformerne, fortsat bliver fulgt til dørs, siger han.
- Har du en årlig bruttoindtægt på under 304.000 kroner inklusiv alle indtægter såsom boligsikring, børnepenge, børnebidrag m.v., har du ret til at få en jurist til at søge aktindsigt og tjekke din sag i kommunen.
- For par er grænsen 386.000 kroner.