Da Vasile Opris kom til Danmark fra Rumænien, mødte han et arbejdsmarked præget af underbetaling, grundløse fyringer og aftaler under bordet.
Nu tjener han imidlertid en fast timeløn på overenskomst, ligesom han i samarbejde med fagforbundet 3F kæmper for ordentlige arbejdsvilkår for sine landsmænd.
På Vasile Opris' egen arbejdsplads, Brunder Nedbrydning i Brønderslev, er samtlige af firmaets cirka 20 rumænske ansatte nu organiseret i 3F.
- Hos andre virksomheder har vi arbejdet under forfærdelige forhold til lave lønninger og med rigtig meget overtid. Det er nu gået op for mine kolleger, at vi kan få bedre forhold via fagforeningen, siger Vasile Opris.
Hos Brunder Nedbrydning er der nu flere rumænske ansatte end danskere, der er medlem af en fagforening.
Forstår ikke det danske system
Vasile Opris forklarer, at mange østeuropæiske arbejdere ikke forstår det danske system, når de kommer til landet. De ser et medlemskab i en fagforening som en unødvendig ekstraudgift.
Og hvis der er problemer med en arbejdsgiver, tror mange, at de kan løse det på egen hånd.
- Ikke alle forstår, at det ikke nødvendigvis hænger sådan sammen. At fagforeningen faktisk kan hjælpe med mange ting. Men det er lige så stille begyndt at gå op for folk, siger han.
Det er ikke kun i Brønderslev, at de østeuropæiske arbejdere er begyndt at få øjnene op for, hvilke fordele det kan have at organisere sig. Således melder flere og flere østarbejdere i Danmark sig ind i en fagforening.
Hos 3F er antallet af nye medlemmer fra østeuropæiske lande steget med 13 procent på bare halvandet år.