Sygeplejersker med aften- og nattevagter dør oftere af særligt hjertekarsygdomme og diabetes, men også Alzheimers sygdom og demens.
Det viser et nyt dansk videnskabeligt studie, hvori 18.015 sygeplejerskers livsforløb blev analyseret. Heraf døde 270 af de nævnte sygdomme, skriver Ugebrevet A4.
- Vi har fundet en relativt stærk risiko. Vi forventer, at de her resultater kan overføres til andre erhverv. Natarbejde påvirker ikke bare sygeplejersker, men alle der arbejder om natten, siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Zorana Jovanovic Andersen fra Center for Epidemiologi og Screening på Københavns Universitet, til Ugebrevet A4.
Kan føre til skader i hjernen
Studiet er det første til at vise, at natarbejde kan medføre skader af hjernen i form af Alzheimers sygdom og demens. Forskernes bedste bud er, at natarbejde øger antallet af dødsfald med 26 procent. Den statistiske usikkerhed gør dog, at tallet reelt kan ligge mellem 5 og 51 procent. Lidt overraskende er risikoen lidt højere ved aftenarbejde: 29 procent.
- Natarbejde forstyrrer den biologiske døgnrytme, og det påvirker mange dele af kroppen: blodtryk, puls, adrenalin, melatonin, temperatur. Det giver en masse problemer og er den mest sandsynlige forklaring på den øgede dødelighed, forklarer Zorana Jovanovic Andersen.
Helt entydig er forskningen nu ikke. For selv om personer med natarbejde har flere problemer med helbredet, så er der stadig uenighed om, hvad årsagen egentlig er.
- Vi ved, at natarbejdere typisk ryger mere og er mere overvægtige, hvilket også er risikofaktorer for mange sygdomme. Og det kan være svært at skille tingene ad, siger professor Anne Helene Garde, der forsker i bl.a. natarbejde på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Men noget skal gøres, mener Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, DSR.
- Det her bliver nødt til at få nogle arbejdslamper til at blinke. Forskerne bør arbejde videre med det her, men det bør i høj grad også sætte tankerne i gang hos dem, der er ansvarlige for det daglige arbejde med sikkerhed og arbejdsmiljø på arbejdspladserne, siger Dorte Steenberg.
Arbejdsgiver: Problemet er begrænset
Også arbejdsgiverne er klar over udfordringerne ved natarbejde, siger Anders Kühnau (A), formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg og 1. næstformand for Region Midtjylland. Men konsekvenserne er ikke så store, som de ser ud.
- Vi er godt klar over, at natarbejde kan have negative konsekvenser for medarbejderne. Det er noget, vi hører fra arbejdstagerorganisationerne, og det gør vi vores bedste for at imødekomme, siger Anders Kühnau og henviser til, at overlægernes tjenestetid eksempelvis er blevet udvidet til klokken 23, så de kan nå at færdigbehandle patienterne før natten, så de ikke behøver indlæggelse. Det sænker behov for medarbejdere om natten.
Men problemet er i praksis begrænset, siger han. Langt størstedelen af personalet i sundhedsvæsenet arbejder i dagtimerne. Og samtidig må man erkende, at der altid vil være en mindre del af natarbejde i sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau.
- Jeg lover ikke, at vi kommer til at gå ret meget mere i den retning, hvor vi fjerner natarbejde. Vi har også behov for, at vi kan tilbyde ordentlig kvalitet og service hele døgnet. Vi kan jo ikke sige til borgerne, at de ikke må blive syge om natten. Det nytter ikke noget, siger Anders Kühnau til Ugebrevet A4.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.