"Jeg får kvalme af at være i lokale med ham, efter den løgn han har været med til at skrive."
Dette er blot et af mange eksempler på mobning, som fire-fem betjente fra Københavns Politihundesektion blev udsat for af kollegaer. Arbejdstilsynet vurderede, at mobningen kunne føre til "fysisk eller psykisk helbredsforringelse".
Det viser dokumenter fra Arbejdstilsynet, som Radio24syv har fået aktindsigt i. Mobningen stod på i halvandet år, men er nu løst, oplyser Københavns Politi.
De mobbede betjente fortæller blandt andet i Arbejdstilsynets dokumenter, hvordan kollegaerne demonstrativt forlod kantinen, når de satte sig for at "venter med at spise, til jeg er gået igen."
"Der er tre til fem kollegaer, der aktivt mobber mig. Resten af kollegaerne ser stiltiende til."
Stødhalsbånd fik kolleger til at støde sammen
Gennem ti interviews med mobbeofre, kollegaer, mobbere og ledelsen kom Arbejdstilsynet i 2016 frem til, at der foregik en systematisk mobning af fire til fem medarbejdere, som de andre kollegaer mistænkte for at have sendt den anonyme klage til Københavns Politi.
Det er aldrig blevet bevist, at der blev brugt stødhalsbånd. Og man har aldrig fundet af, hvem der skrev den anonyme klage.
Ifølge juraprofessor i politiret og retshistorie ved Københavns Politi, Henrik Stevnsborg, så tegner mobningen politiets korpsånd på både godt og ondt.
"Man stikker ikke hinanden i dansk politi. Og det er klart, at det skaber furore, når nogen gør det," siger han med henvisning til den anonyme klage.
Korpsånden i politiet er ifølge Henrik Stevnsborg "fuldstændig, uomgængeligt nødvendig", når politiet skal løse svære, komplicerede og farlige opgaver. Man skal kunne stole på hinanden. Og når en person "stikker" eller sladrer om en kollega, så forsvinder den tillid.
"Korpsånden gør, at man slutter sig om sig selv. Det er noget, der sætter det gode politiarbejde på prøve. Det er et lukket system. Når det så er indenfor selve systemet, så bliver det endnu mere lukket. Så ender det med mobning. For man stikker ikke hinanden. Det gør man bare ikke," siger Henrik Stevnsborg til Radio24syv.
Han skulle vide, jeg hadede ham
En af de mobbende kollegaer forklarer til Arbejdstilsynet, hvilken effekt mobningen skulle have:
"Han (en af de mobbede betjente, red.) skulle ikke være i tvivl om, at jeg hadede ham," fremgår det af Arbejdstilsynets dokumenter.
Arbejdstilsynet gav som følge af mobningen Politihundesektionen i Københavns Politi et påbud, som skulle imødekommes inden den 15. februar i år, og det blev det også. Arbejdstilsynet har siden givet Politihundesektionen en grøn smiley, som betyder, at sektionen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.
Københavns Politi har ikke ønsket at deltage i et interview, men Bjørn Sørensen, arbejdsmiljøleder ved Københavns Politi, skriver i en mail, at "mobningen kan bekræftes ophørt".
Ydermere forklarer Bjørn Sørensen, at der i forbindelse med mobningen blev "iværksat disciplinær forfølgning af enkelte medarbejdere på grund af deres intimiderende adfærd".