De unge gider ikke erhvervsskolerne

Folkeskoleeleverne vælger erhvervsskolerne fra. De vil hellere på gymnasiet, viser nye tal.
Der er sket en lille stigning i søgningen til erhvervsskolerne, men det går alt for langsomt lyder det fra både 3F og DA.
Der er sket en lille stigning i søgningen til erhvervsskolerne, men det går alt for langsomt lyder det fra både 3F og DA. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix

Der er lang vej igen, hvis 30 procent af en ungdomsårgang skal være vælge en erhvervsuddannelse i 2035. Selvom alle parter har råbt og skreget om behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden, preller argumenterne tilsyneladende af på de unge.

Helt nye søgetal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne ikke flytter sig. Gymnasiet er stadig den store hitter.

- Det går den rigtige vej, og det er positivt. Desværre går det alt for langsomt.
Jannik Bay, uddannelses og intergrationschef, DA.

Det skriver Fagbladet 3F.

I år er søgningen efter 9. og 10. klasse 18.5 procent til erhvervsuddannelserne, mens tallet sidste år var på 18.4 procent, og i 2015 18.5 procent. Omvendt har hele 74 procent af eleverne i år valgt at søge mod gymnasiet.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

At det stadigvæk ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge lærlingevejen, ærgrer både 3F og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Det er en stor skuffelse, at søgetallene fra folkeskolen ikke er højere. Fra 18.4 procent til 18.5 procent - det er slet ikke godt nok. Det bliver meget svært at nå de politiske mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og hele 30 procent i 2025. Det ændrer dog ikke ved, at de mål fortsat er helt nødvendige, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Også i DA er man bekymret over tallene.

- Det går den rigtige vej, og det er positivt. Desværre går det alt for langsomt. Vi havde bestemt håbet på mere. Vi står over for en massiv mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, så den meget lille stigning på kun 0,1 procentpoint er ikke tilfredsstillende, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.

Reform har virket

I sidste uge viste en evaluering fra Undervisningsministeriet, at erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 på en række punkter har haft en positiv effekt. Det hæfter Søren Heisel fra 3F sig ved:

- Der er gode resultater fra evalueringen af grundforløbene, så det går fremad. Samtidigt har vi en trepartsaftale fra sidste år om praktikpladser, der også kommer i gang. Den vil helt sikkert også have den virkning, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.

I DA's øjne er der behov for mere, hvis man skal nå bare i nærheden af 25-procentsmålsætningen:

- Først og fremmest er der behov for at se på folkeskolens vejledning og udskoling. Eleverne skal have bedre viden om de gode muligheder, en erhvervsuddannelse indebærer - i form af gode job, god løn, gode muligheder for at blive selvstændig, og mulighed for at læse videre, hvis man ønsker det, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.