Der er lang vej igen, hvis 30 procent af en ungdomsårgang skal være vælge en erhvervsuddannelse i 2035. Selvom alle parter har råbt og skreget om behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden, preller argumenterne tilsyneladende af på de unge.
Helt nye søgetal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne ikke flytter sig. Gymnasiet er stadig den store hitter.
- Det går den rigtige vej, og det er positivt. Desværre går det alt for langsomt.
Det skriver Fagbladet 3F.
I år er søgningen efter 9. og 10. klasse 18.5 procent til erhvervsuddannelserne, mens tallet sidste år var på 18.4 procent, og i 2015 18.5 procent. Omvendt har hele 74 procent af eleverne i år valgt at søge mod gymnasiet.
At det stadigvæk ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge lærlingevejen, ærgrer både 3F og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
- Det er en stor skuffelse, at søgetallene fra folkeskolen ikke er højere. Fra 18.4 procent til 18.5 procent - det er slet ikke godt nok. Det bliver meget svært at nå de politiske mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og hele 30 procent i 2025. Det ændrer dog ikke ved, at de mål fortsat er helt nødvendige, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.
Også i DA er man bekymret over tallene.
- Det går den rigtige vej, og det er positivt. Desværre går det alt for langsomt. Vi havde bestemt håbet på mere. Vi står over for en massiv mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, så den meget lille stigning på kun 0,1 procentpoint er ikke tilfredsstillende, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.
Reform har virket
I sidste uge viste en evaluering fra Undervisningsministeriet, at erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 på en række punkter har haft en positiv effekt. Det hæfter Søren Heisel fra 3F sig ved:
- Der er gode resultater fra evalueringen af grundforløbene, så det går fremad. Samtidigt har vi en trepartsaftale fra sidste år om praktikpladser, der også kommer i gang. Den vil helt sikkert også have den virkning, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.
I DA's øjne er der behov for mere, hvis man skal nå bare i nærheden af 25-procentsmålsætningen:
- Først og fremmest er der behov for at se på folkeskolens vejledning og udskoling. Eleverne skal have bedre viden om de gode muligheder, en erhvervsuddannelse indebærer - i form af gode job, god løn, gode muligheder for at blive selvstændig, og mulighed for at læse videre, hvis man ønsker det, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.