De unge gider ikke erhvervsskolerne

Folkeskoleeleverne vælger erhvervsskolerne fra. De vil hellere på gymnasiet, viser nye tal.
Der er sket en lille stigning i søgningen til erhvervsskolerne, men det går alt for langsomt lyder det fra både 3F og DA.
Der er sket en lille stigning i søgningen til erhvervsskolerne, men det går alt for langsomt lyder det fra både 3F og DA. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix

Der er lang vej igen, hvis 30 procent af en ungdomsårgang skal være vælge en erhvervsuddannelse i 2035. Selvom alle parter har råbt og skreget om behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden, preller argumenterne tilsyneladende af på de unge.

Helt nye søgetal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne ikke flytter sig. Gymnasiet er stadig den store hitter.

- Det går den rigtige vej, og det er positivt. Desværre går det alt for langsomt.
Jannik Bay, uddannelses og intergrationschef, DA.

Det skriver Fagbladet 3F.

I år er søgningen efter 9. og 10. klasse 18.5 procent til erhvervsuddannelserne, mens tallet sidste år var på 18.4 procent, og i 2015 18.5 procent. Omvendt har hele 74 procent af eleverne i år valgt at søge mod gymnasiet.

At det stadigvæk ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge lærlingevejen, ærgrer både 3F og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Det er en stor skuffelse, at søgetallene fra folkeskolen ikke er højere. Fra 18.4 procent til 18.5 procent - det er slet ikke godt nok. Det bliver meget svært at nå de politiske mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og hele 30 procent i 2025. Det ændrer dog ikke ved, at de mål fortsat er helt nødvendige, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Også i DA er man bekymret over tallene.

- Det går den rigtige vej, og det er positivt. Desværre går det alt for langsomt. Vi havde bestemt håbet på mere. Vi står over for en massiv mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, så den meget lille stigning på kun 0,1 procentpoint er ikke tilfredsstillende, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.

Reform har virket

I sidste uge viste en evaluering fra Undervisningsministeriet, at erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 på en række punkter har haft en positiv effekt. Det hæfter Søren Heisel fra 3F sig ved:

- Der er gode resultater fra evalueringen af grundforløbene, så det går fremad. Samtidigt har vi en trepartsaftale fra sidste år om praktikpladser, der også kommer i gang. Den vil helt sikkert også have den virkning, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.

I DA's øjne er der behov for mere, hvis man skal nå bare i nærheden af 25-procentsmålsætningen:

- Først og fremmest er der behov for at se på folkeskolens vejledning og udskoling. Eleverne skal have bedre viden om de gode muligheder, en erhvervsuddannelse indebærer - i form af gode job, god løn, gode muligheder for at blive selvstændig, og mulighed for at læse videre, hvis man ønsker det, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.