Kommunerne kunne få mange flere ledige i job. Sådan lyder det fra Danmarks Arbejdsgiverforening (DA), som har set på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, kommunerne har fritaget for kravet om 225 timers arbejde om året for at få fuld kontanthjælp. Det skriver Politiken mandag.
I gennemsnit har 60 procent ud af de 100.000 kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af reglen, fået dispensation fra den nye 225-timers regel, fordi kommunerne har vurderet, at deres arbejdsevne er for ringe.
"Der er for mange, som bliver unødigt skærmet, når man undtager dem for chancen for en tilknytning til arbejdsmarkedet", siger chefkonsulent i DA, Maria Bille Høeg, til Politiken.
Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at det i nogle kommuner er omkring 20 procent, mens det i andre er over 70 procent, der er vurderet for svage til at kunne påtage sig, hvad der svarer til 6 timers arbejde om ugen.
DA's beregninger viser, at hvis alle kommuner gav lige så få dispensationer, som dem, der indtil videre giver færrest, ville knap 71.000 personer være omfattet af 225-timersreglens krav om arbejde. Det er næsten en fordobling i forhold til dem, som er omfattet af reglen i dag.
I KL mener formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (A), at det handler om, at reformen er ny, og at kommunerne er forskellige.
I Aalborg Kommune, hvor han selv er borgmester, er eksempelvis hele 73 procent undtaget fra 225-timersreglen. Ikke fordi man er blødsøden, mener han, men fordi man arbejder med straks-aktivering, som får dem, som kan, i job med det samme, hvorefter de kontanthjælpsmodtagere, som er tilbage, er langt fra arbejdsmarkedet, og dermed skal dermed undtages fra det nye krav.
"Desuden er det helt hen i skoven at sige, at folk som er undtaget, ikke får en chance. Kommunerne laver en beskæftigelsesindsats, også for dem, som er undtaget fra 225-timers reglen", siger han til Politiken.