To år efter studentereksamen er kun hver ottende startet på en uddannelse inden for naturvidenskab eller teknologi. Det viser en ny opgørelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på vegne af Danske Regioner på baggrund af tal fra 2015, skriver Ugebrevet A4.
Det er ifølge Danske Regioner og Dansk Industri på ingen måde nok.
- Vi kan slet ikke klare os med at have så beskeden en del af en ungdomsårgang, der vælger en uddannelse inden for teknik og naturvidenskab, siger Stephanie Lose (V), næstformand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Hun henviser til en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future, der for to år siden estimerede, at der kommer til at mangle op mod omkring 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.
Undersøgelsen viser, at der blandt de almene gymnasier (STX) er der stor forskel på, hvor mange studerende, der vælger en teknisk videreuddannelse. Fra Støvring Gymnasium, der ligger i top fem, gælder det for 19,4 procent af studenterne. I den anden ende ligger Det Frie Gymnasium med kun 6,6 procent.
Ifølge Danske Regioners egne beregninger, ville der hvert år være næsten 1.300 flere, der startede på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, hvis alle almene gymnasier sendte lige så stor en del af deres studerende afsted, som Støvring Gymnasium.
Det er dog ikke alle, der mener, at studenternes uddannelsesvalg giver grund til bekymring.
- Andelen er ikke foruroligende lav. Efterspørgslen er vel ikke så stor, at 12,6 procent ikke kunne hjælpe godt på det, siger udddannelsesforsker ved Aalborg Universitet Palle Damkjær Rasmussen.
Han påpeger, at styrkelsen af de tekniske og naturvidenskabelige fag har været på dagsordenen længe. Og det har affødt en række initiativer og bevillinger gennem årene.
Helt specifikt nævner han dimensioneringen af de videregående uddannelser, som noget der om nogle år kan skabe større balance mellem fagområderne. Effekten af tiltaget kan nemlig først ses, når det er fuldt implementeret.
Eleverne efterlyser mere fokus på de praktiske anvendelsesmuligheder ved de tekniske fag, for de unge vil hellere inspireres end at tvinges, fortæller formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing. Og netop dimensioneringen kan komme til at virke som tvang.
- Vi bliver nødt til at inspirere eleverne til selv at vælge det, for ellers kommer de til at falde for let fra. Noget af det, der virker, er når folk får lov til at lave nogle forsøg og tone deres naturvidenskabelige fag efter den studieretning, de har valgt, siger Martin Thing til Ugebrevet A4.
Helt konkret foreslår han, at lærerne fra de forskellige fag samarbejder og tilpasser undervisningsmaterialet, så for eksempel biologi bliver brugt aktivt i behandlingen af en samfundsvidenskabelig problemstilling.
***
Top 5:
Allerød Gymnasium: 21,9 %
Bagsværd Kostskole og Gymnasium: 21,3 %
Marie Kruses Skole: 20,0 %
Støvring Gymnasium: 19,4 %
Borupgaard Gymnasium: 19,1 %
Bund 5:
Det frie Gymnasium: 6,6 %
Øregård Gymnasium: 7,2 %
MSG-Ringsted: 7,7 %
Christianshavns Gymnasium: 8,4 %
Brøndby Gymnasium: 8,7 %