Kørerplanen skal overholdes, men skinnerne forude er fyldt med sporarbejde og hastighedsnedsættelse. Skal passagererne frem i tide, skal der køres hårdt til, hvor strækningen tillader det.
Lokomotivførerne får både stress og ondt i ryggen, når de forsøger at overholde tidsplanen, fortæller lokomotivførerne.
”Vi har folk, der får stress, fordi de gerne vil overholde køreplanerne og der er desværre også eksempler på, at det giver forhøjet blodtryk, men jeg kan ikke give dig konkrete tal på problemet,” siger Preben Pedersen, områdegruppeformand i Lokomotivpersonalets Områdegruppe i DSB.
Han fortsætter:
”Og når man er nødt til at fremføre toget med den maksimale hastighed, får man en masse rystelser. Så sidder du og kører fra side til side med hoften. Det vil sige, at du får en masse stød ned over lænden og op af rygsøjlen.”
Preben Pedersen kalder stressniveauet et ’problem’ og oplyser, at ’ondt i ryggen er meget hyppigt hos lokomotivpersonale’.
Store forventninger
Stress og rygproblemer er en væsentlig årsag til, at lokomotivførerne ser frem til, at DSB’s elektroniske køreguide – Greenspeed – tages i brug til efteråret.
”Vi har en stor forhåbning om, at Greenspeed kan være med til at nedsætte problemerne,” siger Preben Pedersen.
Greenspeed er en elektronisk køreguide, der forsyner togets computer med information om strækningen via GPS, der er koblet til satellitter.
Fordelen er, at systemet har et overblik over den fulde strækning og tager højde for samtlige hastighedsnedsættelser på en gang. Computeren kender samtidig togets evne til at bremse og accelerere og kan dermed beregne den optimale hastighed på strækningen.
Det betyder en mere jævn kørsel og gavner rettidigheden, siger Claus Andreas Pedersen. Han er lokomotivfører og instruktør i det nye system.
Når lokomotivførerne selv skal bremse op, sker det typisk for tidligt, og dermed mister de tid. Derfor er de nødt til at accelerere væsentligt hurtigere for at overholde køreplanen, forklarer han.
75 millioner kroner i alt
DSB forventer en årlig besparelse på brændstof på 35 millioner kroner som følge af, at togene kører med en mere jævn hastighed. Det siger projektchef på Greenspeed, Steen Ruby.
Og holder beregningerne stik, er de samlede omkostninger på 75 millioner kroner, som den elektronisk køreguide løber op i, tjent ind på lidt over to år.
Baggrunden for Greenspeed kan dog ikke reduceres til ussel mammon, siger Steen Ruby:
”Vi ønsker tre ting. At spare energi, forbedre arbejdsmiljøet og give bedre sikkerhed for, at køreplanen overholdes.”
Togførere får hjælp fra himlen
Lokomotivførerne undgår stress og ondt i ryggen. Passagerne får bedre komfort og DSB sparer ti procent på energiregningen. Halleluja, der er store forventninger til Greenspeed.
”Det her er en god nyhed for lokomotivførere,” slår Claus Andreas Pedersen fast. Han peger på de mapper og papirer, han snart kan arkivere lodret.
”Dem slipper vi for at have i tasken.”
Der er tale om tre ringbind propfyldt informationer, som han bruger til at styre de tons tunge tog.
Dertil kommer en række sort-hvide kopier. De viser, at lokomotivførere, der ’fremfører tog mellem København og Århus’ skal være opmærksomme på sporarbejde og hastighedsnedsættelse 18 steder.
Hvis alt kører på skinner, vil et blik på en computerskærm fremover give ham præcis samme informationer – bare hurtigere.
Greenspeed
Med et klik tænder Claus Andreas Pedersen for simulatorprogrammet, han bruger til at undervise lokomotivførere i det nye styre system, der har fået navnet ’Greenspeed’.
Efter sommeren skal systemet ikke blot gøre livet lettere for lokomotivførere, men også sikre bedre komfort for passagererne og spare op mod ti procent på energiregnskabet.
Simulatoren viser et billede af Valby stationen set fra førerhuset på et regionaltog.
Mens det virtuelle futtog forlader stationen mod Høje Taastrup, forklarer Claus Andreas Pedersen, hvorfor lokomotivfører kommer til at knuselske Greenspeed i en nær fremtid.
Stress
”Til tider kan det være noget nær umuligt at overholde køreplanen på grund af hastighedsnedsættelser. Og der er ikke noget en lokomotivfører hellere vil,” siger Claus Andreas Pedersen og fortsætter:
”Det stresser, hvis man først kommer bagud. Er man nødt til hele tiden at banke mod tophastigheden (180 kilometer i timen, red.) på grund af hastighedsnedsættelser andre steder, så kan det mærkes på stressniveauet,” siger Claus Andreas Pedersen.
Netop systemets positive indvirkning på stress-faktoren i førerhuset er noget, mange af lokomotivførerne ser frem til, forklarer han.
Færre rusketure
Samtidig giver det ondt i ryggen at køre hurtigt, fordi toget ryster mere, siger Claus Andreas Pedersen.
For at understrege sin pointe, vipper han fra side til side med den kontorstol, han sidder i. Sådan er det ved de høje hastigheder, forklarer han. Og mange lokomotivførere mærker i lænden.
”Der er stor forskel på, om man kører 175 kilometer i timen eller kan holde hastigheden ned på 160. Hvis vi kan nedbringe hastigheden bare ti kilometer i timen vil det betyde meget for komforten,” siger han.
Data fra himlen
Greenspeed forsyner blandt andet togets computer med information via GPS, der er koblet til satellitter.
Fordelen er, at systemet har et overblik over den fulde strækning og tager højde for samtlige hastighedsnedsættelser på en gang. Computeren kender samtidig togets evne til at bremse og accelerere og kan dermed beregne den optimale hastighed på strækningen.
Det betyder en mere jævn kørsel og gavner rettidigheden, siger Claus Andreas Pedersen.
Når lokomotivførerne selv skal bremse op, sker det typisk for tidligt, og dermed mister de tid. Derfor er de nødt til at accelerere væsentligt hurtigere for at overholde køreplanen.
75 millioner kroner i alt
DSB forventer en årlig besparelse på brændstof på 35 millioner kroner som følge af, at togene kører med en mere jævn hastighed. Det siger projektchef på Greenspeed, Steen Ruby.
Og holder beregningerne stik, er de samlede omkostninger på 75 millioner kroner, som den elektronisk køreguide løber op i, altså tjent ind på lidt over to år.
Baggrunden for Greenspeed kan dog ikke reduceres til ussel mammon, siger Steen Ruby:
”Vi ønsker tre ting. At spare energi, mindske stress og give bedre sikkerhed for, at køreplanen overholdes.”