"Det klinger lidt bedre. Og så er det for at sikre fremtiden."
Gry Ammentorp blev tilbudt ansættelse som marketingassistent i Statens og Kommunernes Indkøbs Service, og selv om arbejdet med markedsanalyser og støtte til marketingplaner lød interessant, var titlen knap så lokkende. En uformel samtale med chefen gjorde hende nu til juniorkonsulent i stedet.
"Juniorkonsulent er dynamisk og i fremdrift, marketingassistent stationært og stillestående. Det betyder noget, den dag jeg skal videre til en anden stilling," forklarer Gry Ammentorp.
Hun er en af de mange privatansatte, der selv har valgt, hvad der skal på cv'et. Det er nemlig blevet et udbredt fænomen, at chefen tilbyder ansatte en finere titel som personalegode eller i lønforhandlinger. Den erfaring har fagforbundet DJØF gjort sig.
"Vi oplever ofte, at stillingsbetegnelser indgår i lønforhandlinger. Så hvis ikke du ikke kan forhandle dig til bedre løn, kan du du i stedet få en bedre titel som belønning. Lønstigninger koster penge - det gør en attraktiv titel, der ser godt ud på cv'et, ikke," siger chefkonsulent i DJØF, Mette Knudsen.
Godt for sæbesælgeren
Mette Knudsen ser tendensen som en god mulighed for at distancere sig selv fra intetsigende og klichéfyldte titler.
"En konsulent kan være en, der rejser rundt og sælger sæbe, og for ham er det rigtig dejligt at blive kaldt konsulent. Men fordi vores medlemmer har stillinger med en vis tyngde, skal der mere til, før andre kan gennemskue, at her er en, som reelt kan noget. Derfor foreslår vi ofte vores medlemmer at skifte jobtitel. For eksempel rådgiver vi fuldmægtige til at blive kaldt specialkonsulenter, lige som man kan sagtens have titel af chef eller leder uden at have personaleansvar," forklarer Mette Knudsen.
Også Dansk Magisterforening rådgiver sine medlemmer til at skifte titel, men kun i forbindelse med karriereskift fra det private til det offentlige, fortæller forhandlingsleder Lotte Jespersen.
"I det offentlige lønsystem er titlen meget vigtig, fordi den afgør lønniveauet. Derfor er det bedre at komme fra en stilling i det private som projektleder end som projektmedarbejder, selv om arbejdet har været det samme," forklarer hun.
Titellege skader troværdigheden
Dansk Erhverv har ikke stor erfaring med fænomenet, men frygter, at det vil udvande titlerne og skade virksomheder på lang sigt. Arbejdsgiverforeningen fraråder derfor ansatte at skifte jobtitel, medmindre indholdet i jobbet skifter tilsvarende.
"Det kan undergrave virksomhedens troværdighed, hvis ikke forståelsen af, hvad der ligger i en titel, matcher den reelle kompetence hos medarbejderen. Og det er et dårligt signal til de andre ansatte, for behøver man så ikke gøre en indsats for at avancere i virksomheden?" siger ledelseskonsulent Martin Darré.
Det er gratis respekt
Ønsket om selv at bestemme, hvad der skal stå på visitkortet, er ganske naturligt, for den kan i sig selv give stor anerkendelse, forklarer professor Ole Thyssen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.
"Du kan bruge tøj til sende signaler om dig selv, men du kan også bruge titler, for de markerer jo, hvor højt du er nået på ranglisten. Titelræset er en kamp om social anerkendelse," påpeger han.
Blot et enkelt ord kan have afgørende betydning for andres vurdering af os. I hvert fald hvis ordet er direktør, revisor, serviceassistent eller andre titler, forklarer Ole Thyssen.
"En titel er med til at bestemme vores forventninger til en anden person. Ud fra den kan man - uden at vide, hvad titlen egentlig dækker over - sige: 'Aha, der er en, der har opnået noget. Han kræver respekt!'"