Den vigtigste opgave for den genoplivede Tibetkommission bliver at zoome ind på Udenrigsministeriets optræden i det forløb, som førte til, at politiet hindrede borgere i at ytre sig og forsamle sig under et kinesisk statsbesøg i 2012.
Det mener formanden for Støttekomiteen for Tibet. Anders Højmark var selv blandt de mennesker, som politiets ulovlige indgreb gik ud over.
I øvrigt mener han, at kommissionen kan benytte lejligheden til at rette nogle mangler fra den første beretning, som blev offentliggjort i december sidste år.
Ønsket kommer torsdag i forlængelse af nyheden om, at regeringen vil genåbne Tibetkommissionen.
- Det væsentlige vedrørende Udenrigsministeriet vil blandt andet være at uddybe den "stemning", som ministeriet ifølge Tibetkommissionen skabte, og som gennem blandt andet PET påvirkede Københavns Politi til at udforme de ulovlige ordrer, siger Anders Højmark.
Han håber også, at kommissionen kan afdække, hvordan det gik til, at Udenrigsministeriet holdt oplysninger om mails tilbage for kommissionen i første omgang.
- Var det en bevidst strategi? Hvem er ansvarlig? Hvor højt oppe i Udenrigsministeriet blev der eventuelt truffet en beslutning om dette, spørger Anders Højmark.
Baggrunden for regeringens beslutning er blandt andet DR Orienterings afsløring af, at Udenrigsministeriet ikke gav samtlige e-mails til kommissionen.
Men det har også betydning, at Rigspolitiet i slutningen af maj pludselig fandt et større antal personlige mailarkiver fra politifolk.
Disse arkiver blev ikke gennemgået, da kommissionen oprindeligt bad politiet om at få udleveret relevant materiale.
I et brev til Folketingets retsudvalg torsdag beklager justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han ikke har givet denne oplysning i en række besvarelser af spørgsmål og ved et samråd i april.
Den første Tibetkommission slog som nævnt fast, at Udenrigsministeriet skabte en stemning, som via PET forplantede sig til politiet. Derefter blev der givet "klart ulovlige ordrer", som skulle skjule en demonstration for præsident Hu Jintao, ligesom betjente tog flag fra flere borgere.
Forud for besøget meldte Udenrigsministeriet igen og igen, at kineserne var meget bekymrede for demonstranter. Problemet er, at "ingen i Udenrigsministeriet tog skridt til at præcisere hensigten med videregivelsen af disse informationer", skrev kommissionen.
I januar i år oplyste Udenrigsministeriet i en mail til Ritzau, at man tager kritikken til efterretning. Fremover vil man søge at undgå, "at der opstår misforståelser", hed det.
I øvrigt er der flere mangler og fejl i kommissionens første beretning, påpeger Anders Højmark. To kvinder forveksles vedrørende en episode i 2013. Og beretningen udelader en række tilfælde, hvor demonstranter blev bortvist, oplyser han.
/ritzau/