Gruppen The Storm, der består af Pernille Rosendahl og Jonas Wohlert, har været en tur i studiet og er nu klar til at udgive opfølgeren til 'Where The Storm Meets The Ground' fra 2008. Det afslører gruppens mandlige halvdel nu.
"Normalt sover jeg i to uger, når vi har færdiggjort et album, men denne gang er det anderledes. Vi er meget begejstrede for albummet for at sige det mildt," siger han ifølge Gaffa på gruppens Myspace-profil.
Det vides endnu ikke, hvornår det nye album lander i butikkerne, men gruppen spiller i Lille Vega d. 19. november, så det formodes, at det sker før den dato.
The Storm har i løbet af sommeren spillet to nye sange live, 'Pass For A Lonely Person' og 'Are Your Shoes Too Tight', som måske er blandt numrene på det nye album.