Det er ikke lige det budskab, der trænger igennem fra motorvejene i disse dage, hvor syriske flygtninge i stort tal kæmper sig frem mod deres lykkeland, Sverige, og for alt i verden ikke vil inddrages i et dansk asylprogram.
Men Danmark er set med en syrisk flygtnings øjne det bedste sted i verden at komme til. I hvert fald ifølge 33-årige Raafat Audeh, der kom hertil som flygtning fra Syrien i maj 2014 og i dag bor i Nordsjælland.
- Vi søger sikkerhed og fred, fordi vi har den baggrund, vi har. Det er det, der er attraktivt for os. Og jeg tror, at Danmark er verdens mest fredfyldte land, siger han.
Det bedste for børnene
Raafat Audeh har været i samme situation som de landsmænd, som i den forløbne uge har fyldt TV-skærmene: Han skulle tage stilling til, hvor han ville søge asyl. Og valget faldt på Danmark, fordi han havde læst, at vi scorer højt på alle de parametre, han lægger vægt på.
- Når man kommer til Europa som flygtning, ved man jo ikke hvor længe den krig, man er flygtet fra, varer. Man ved ikke, hvor længe opholdet varer. Men du ønsker det bedste for dine børn, som skal vokse op imens. Og Danmark, vidste jeg, var i top målt på lykke, humanisme, menneskerettigheder og åbenhed i forvaltningen, siger Raafat Audeh, der arbejdede som salgschef i et fødevarefirma i Syrien.
Danmark har ikke skuffet
Og Danmark har ikke skuffet den syriske flygtning. Han fik sin familie, kone og to børn på syv og otte år, herop allerede efter fem måneder, som ifølge ham er hurtigt i en europæisk sammenligning.
Og han supplerer lovsangen om Danmark med en yderst smigrende karakteristik af det store flertal af danskere:
- Danskere er meget venlige og åbne. De får én til at føle sig velkommen og behandler flygtninge med respekt. Der er ingen problemer i lokalsamfundene, siger han.
Gå ikke i panik!
Derfor ville hans budskab til de landsmænd, som i disse dage skyr Danmark som det værste af alle onder, også være:
- Hvis du kan finde et sted, som i højere grad byder dig velkommen, så søg derhen. Men lad være med at gå i panik, hvis politiet tilbageholder dig og får dig til at søge asyl i Danmark. Det er et godt sted for dine børn.
Men Raafat Audeh kan godt følge syrernes reaktion og afvisning af Danmark i den aktuelle situation.
- Det har ikke så meget at gøre med penge og de lavere ydelser. Det er mere signalet i de annoncer, der siger, at ’Vi ønsker jer ikke, og I generer os, hvis I kommer’. Så oplever man som flygtning, at man risikerer de samme problemer som i Saudi Arabien, Jordan og Ægypten, som heller ikke vil vide af os, siger han.
Delvis forståelse af dansk politik
Raafat Audeh synes ikke nødvendigvis, at der er en skærende kontrast mellem ’den venlige og imødekommende befolkning’ og den politik, som føres af de politikere, som den samme befolkning har valgt.
- Jeg kunne forestille mig, at folk ikke har problemer med den enkelte flygtning og person, men bare vil undgå problemerne ved at få for mange, lyder hans diplomatiske udlægning.
Derfor vil han heller ikke komme med en voldsom kritik af stramningerne i flygtningepolitikken, men bare appellere til politikernes omtanke:
- Hvis man efterlader flygtninge med så få penge, at de ikke kan leve af dem, og de ikke kan få et almindeligt arbejde, kan man komme til at tvinge dem ud på et sort marked, som ikke er godt hverken for den enkelte eller samfundet.
Det handler ikke om velstand
Raafat Audehs appel til almindelige danskere er, at de for alvor skal forstå, at det ikke er jagten på penge og materielle goder, der har sendt hundredtusinder af syrere på flugt til Europa.
- I Syrien kan alle blive taget til fange af alle parter i konflikten uden grund, og ingen kan forestille sig, hvad man går igennem, når det sker. Man vil hellere dø inden for den første time end udsættes for lidelserne i torturkamre, hvor man sulter og afstraffes fysisk. I Syrien mister man børn, liv og lemmer. Syrere har derfor intet andet valg end at flygte. Og det er her, der er en bedre fremtid for deres børn, forklarer han.
Arbejdsmarkedet er svært
Syrernes største skuffelse i Danmark er vanskelighederne ved at komme i arbejde. De syriske flygtninge er som hovedregel veluddannede og meget motiverede for at komme i arbejde. Men de har ikke, som de håbede, kunnet gå direkte ud på arbejdsmarkedet, men må affinde sig med den slagne integrationsvej med i første omgang sprogkurser og praktikophold.
- Jeg hører jo også fra mange danskere, at de ikke kan forstå, hvordan jeg med mangelfulde sprogkundskaber skulle kunne få et arbejde, når de ikke selv er i stand til det, lyder det med en vis skuffelse fra Raafat Audeh.
Vi hjælper hinanden
Han er imidlertid ikke typen, der sidder med hænderne i skødet. Han forstod hurtigt den danske tradition for at danne en forening, hvis man er to personer med samme interesser. Så han har dannet en forening, Ascent, for nytilkomne i Gribskov Kommune for at fremme integrationen på ethvert plan.
Foreningen havde 37 medlemmer, sidst der blev gjort status. Den samarbejder både med en frivillig organisation og kommunen, hvis borgmester, Kim Valentin (V), beredvilligt tog imod en middagsinvitation og hørte om de udfordringer, kommunens flygtninge oplever.
- Vi arbejder efter det princip, at nytilkomne kan hjælpe nytilkomne. Som dansker er det måske svært at forstå, men vi står ofte over for udfordringer med forskelle i kultur, lovgivning og socialt liv. Nogle kommer til at gøre noget forkert. Ikke bevidst, fordi de er dårlige mennesker. Men fordi de ikke ved bedre. Der kan vi, der har været her et stykke tid, hjælpe dem, der lige er kommet til, forklarer Raafat Audeh.
Spørgsmål og svar
De erfarne i foreningen står også til rådighed for de mindre erfarne i mødet med myndigheder og til at trække de mere tøvende med i sociale aktiviteter i kommunen.
- ’Integration’ kan for mange være en underlig ting, hvis det er nogle udefra, der forlanger den. Den føles mere naturlig og komfortabel, hvis den finder sted sammen med én, der taler samme sprog, mener den syriske flygtning.
Ascent har også en facebook-side, Ny i Danmark, med 12.000 brugere, hvor der spørges løs, og de erfarne flygtninge svarer efter bedste evne om danske forhold.
- Når det bliver for svært, spørger vi en dansker, forklarer Raafat Audeh.