- Hvad fanden har vi gang i?
Sådan begynder en svensk politimand den Facebook-opdatering, der er gået viralt på det sociale medie.
Politimanden fortæller herefter om en den hjerteskærende oplevelse at blive kaldt ud til et selvmordsforsøg. En kun 16-årig flygtningedreng havde nemlig forsøgt at hænge sig.
- For 25 minutter siden hængte du dig. 16 år gammel, bare et barn. Men ved et ufatteligt tilfælde kom din ven ind på dit værelse nogle få sekunder efter og det lykkedes ham at hjælpe dig fri af løkken, skriver betjenten i den rørende opdatering.
Betjenten fulgte den unge dreng på hospitalet. På turen fik drengen adskillige angstanfald, så betjenten måtte holde ham.
I Sverige er mange indvandrerkritikere især skeptiske over for uledsagede flygtningebørn, og sår tvivl om, hvorvidt børnene i virkeligheden lyver sig yngre end de er. De skeptikere sender politimanden også en skarp hilsen til i sin opdatering:
- Til alle dem med fordomme om uledsagede børn: Tænk, hvis I kunne følge mig på en vagt i politibilen og se, hvad jeg har set. Opleve, hvad jeg har oplevet og følt, hvad jeg har følt. Så tror jeg, at du havde ændret holdning og skammet dig betydeligt, skriver politimanden, der kalder sig "Tobbe".
Opdateringen er delt af politiet i Lund, som er kendt for at være meget aktiv på sociale medier. Opslaget er indtil videre delt cirka 25.000 gange, og har fået mere end 66.000 "synes godt om":
lund
VAD FAN HÅLLER VI PÅ MED?!För 25 minuter sedan hängde du dig. 16 år gammal, bara ett barn. Men som av en ofattbar...
Posted by Polisen Lund on 12. september 2015