Føles den dårlige samvittighed over at pålægge kollegerne ekstra arbejdsopgaver værre end den rustne hals, kan det få konsekvenser for både kollegerne og dig selv, hvis du alligevel går på job.
I stedet skal den dårlige samvittighed over at øge arbejdspresset på resten af kontoret kanaliseres over til en samvittighed i forhold til at passe på sig selv og beskytte sine kolleger, kunder og klienter mod sin snue.
Man er simpelthen nødt til at tænke rationelt og fornuftigt, siger erhvervspsykolog Janne Skakon, ph.d. i organisationspsykologi og ekstern lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
- Det er et misforstået hensyn at gå syg på arbejde. Sygdom er et signal fra kroppen om, at man skal slappe af, så man kan komme ovenpå igen, siger Janne Skakon.
- Det er vigtigt, at vi giver efter for det behov, kroppen udtrykker.
Går man på arbejde i stedet for at lægge sig under dynen, udsætter man ikke bare andre for en smitterisiko.
Man oplever typisk også at være syg i lidt længere tid end normalt, advarer Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.
- Når kroppen er syg og har feber, har den brug for hvile, så den kan bruge ressourcerne til at bekæmpe infektionen, understreger han.
Faktisk bør kroppen få ro, allerede når man mærker de første symptomer på influenza og forkølelse som muskel- og ledsmerter, øm hals og hovedpine.
- Nogle lægger sig først, når det er helt grelt, men af hensyn til kolleger og sit eget velvære skal man blive hjemme, lige så snart man begynder at føle sig syg. Så snart snottet løber, og feberen sætter ind ved en influenza, er man allerede i gang med at udsætte sine omgivelser for stor smitterisiko.
- Forkølelse giver nødvendigvis ikke høj feber, men lige så snart næsen løber, er du smitsom og bør gøre dine omgivelser den tjeneste at blive hjemme, fastslår og forklarer Jan Pravsgaard Christensen.
Ideelt set bør man først trække i arbejdstøjet igen et døgn efter, at feberen er væk.
- Selv i influenzaen og forkølelsens sene slutfaser smitter man, så man skal ikke spille helt og tage for tidligt tilbage på arbejde, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Der er virksomhedskulturen på arbejdspladsen – og hvordan man selv bidrager til den – ret væsentlig, forklarer Janne Skakon.
Går man syg på arbejde, kan det lægge pres på kollegerne - både bevidst og ubevidst - om at gøre det samme.
- Der er det også ret afgørende, at lederen efterlever det: Medarbejdere gør typisk, hvad de ser, og ikke hvad de hører, siger Janne Skakon.
Hun sammenligner det med presset om at svare på mails døgnet rundt, året rundt, hvis chefen gør det samme.
- Det er væsentligt, at man har en åben dialog på arbejdspladsen om, hvordan man forholder sig til sygdom. For lige så snart vi ikke taler om tingene, så er der større rum for pres og forestillinger.
- Hvis man går med en bekymring om, at ens influenzasygemelding lægger større pres på kollegerne, kan det være en lettelse i sig selv bare at få det sagt højt og få responsen, at "når man er syg, er man syg" fra kolleger og leder, siger Janne Skakon.
Vi må simpelthen bort fra idéen om, at vi er uundværlige og i stedet tænke langsigtet og bæredygtigt.
- Der er risiko for alvorlige konsekvenser på den lange bane, hvis ikke man tager sit helbred seriøst på den korte - både fysisk, men også psykisk som stressrelaterede problemer.
- Selvfølgelig er vi vigtige på vores arbejde, men verden går stadig videre, selv om vi ikke er der, siger Janne Skakon.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen/ritzau fokus/