Er retten til den betalte spisepause sikret eller ej? Det er lønmodtagernes topforhandlere i Forligsinstitutionen vildt uenige om.
Natten til onsdag blev uenighederne blotlagt, da en række LO-forbund indgik en aftale med arbejdsgiverne i regionerne, mens FTF og Akademikerne takkede nej, fordi forliget ikke indeholder en overenskomstsikret garanti for, at retten til spisepause er en del af arbejdstiden.
Om akademikere, sygeplejersker og læger ender med at få en aftale med regionerne, eller om de styrer mod konflikt, er endnu uafklaret. Forligsmanden har endnu ikke erklæret sammenbrud i forhandlingerne.
Men hvad var det præcis, der skilte lønmodtagernes topforhandlere natten til onsdag? Se her, hvordan fronterne er trukket op:
Danske Regioners topforhandler, Anders Kühnau, har under hele forhandlingsforløbet stået fast på, at der ikke er noget spisepause-problem. Sosu'en, sygeplejersken, lægen, socialpædagogen og sekretæren kan ifølge arbejdsgiverne fortsat holde spisepause med løn - mod at de står til rådighed. Vi er ikke ude på noget, så hvad er problemet, har arbejdsgiverne udfordret lønmodtagerne med undervejs.
Et forståelsespapir
Resultatet af forhandlingerne på det regionale område endte med, at LO-gruppen, der blandt andet tæller sosu'er, socialpædagoger og sekretærer, sagde ja til arbejdsgivernes tilsagn om, at den betalte pause ikke er i fare.
Konkret betyder det, at der nu ligger et protokollat - et forståelsespapir - hvori der står, at man som medarbejder kan holde op til en halv times betalt pause, og at man står til rådighed for sin arbejdsgiver i pausen.
Protokollatet indeholder også formuleringer om, at regionerne agter at forsætte med at tilrettelægge pauserne som hidtil. Selve teksten er endnu ikke 'frigivet' fra de tavshedsbelagte forhandlinger i Forligsinstitutionen.
Mens LO-forbundenes forhandlere med den nu afgåede FOA-formand Dennis Kristensen i spidsen mente, at teksten var garanti nok, kunne FTF og Akademikerne ikke sige god for den. Ikke mindst Akademikerne hvis formand Lars Qvistgaard frygter, at arbejdsgiverne alligevel kunne finde på at tage livtag på den kendte pause-praksis.
Det kunne for eksempel ske, mener de, ved at præsentere medarbejderne for en planlægningsskrivelse med nye regler, for eksempel pause i 31 minutter uden pligt til at stå til rådighed. Og dermed også uden betaling.
DR spøger
Frygten for, at arbejdsgiverne vil gå den vej, fik næring, da en strid om pausereglerne i Danmarks Radio blev behandlet ved en faglig voldgift. Her blev muligheden for at lægge nye pauseregler frem nemlig nævnt af Danmarks Radios advokat.
DR-medarbejderne fik medhold i, at deres ret til den betalte pause var en del af overenskomsten, men efterfølgende har den statslige arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, understreget, at der ikke er tale om en generel afgørelse, som kan overføres til andre arbejdspladser.
I LO-forbundene deler man ikke frygten for, at de regionale arbejdsgivere vil pille ved de nugældende pauser. Og skulle det ske, er LO-forhandlerne af den overbevisning, at de med kendelsen i DR-sagen og de mange års hverdagspraksis vil stå godt i en eventuel sag.
Gribe 'pakken'
Dennis Kristensen & Co. valgte altså at slå til og gribe 'pakken' fra arbejdsgiverne med blandt andet en samlet lønramme på 8,1 procent over tre år plus særlige puljer til lavtlønnede og til ligeløn.
Ved at acceptere, at spisepausen blev klappet af med et protokollat - og ikke blev skrevet ind i overenskomsten som en decideret rettighed - slap LO-forbundene samtidig for en regning som modydelse.
Under forhandlingerne i Forligsinstitutionen stod det nemlig klart for dem, at der ville følge en regning med at få skrevet spisepausen ind i overenskomsten som en decideret rettighed. Den omstændighed spillede også ind for LO-forbundenes beslutning om at gå solo.
Sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, der er topforhandler for de ansatte i regionerne, har endnu ikke tilkendegivet, om der blive tale om at vende tilbage til forhandlingsbordet.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18