Hver tredje får medicin mod depressioner. Flere end hver tiende tager anti-psykotisk medicin, og hver sjette får medicinsk behandling mod angst.
Den psykiske forfatning er elendig hos de ikke ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der udgør syv ud af ti danskere på kontanthjælp – svarende til godt 111.000 personer.
Det fremgår af ny kortlægning af danskernes medicinforbrug, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget på grundlag af tal fra Statens Serum Institut.
Medicin mod fysiske skavanker ryger også i en lind strøm over apotekernes diske til ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Flere end hver fjerde er i medicinsk behandling mod hjerte-karsygdomme og næsten hver tiende mod astma eller rygerlunger.
Flere end hver tyvende har type2 diabetes – over dobbelt så stor en procentdel som i befolkningen som helhed.
Nedslående tal
Majbrit Berlau, formand for socialrådgiverne, finder tallene nedslående, men er ikke overrasket.
»Vi møder dem hver dag, og ved godt, at deres sundhedstilstand er ringe. Det er derfor, de er ikke-arbejdsmarkedsparate. Så at piske dem rundt med økonomiske incitamenter hjælper overhovedet intet. Man kan tage lige så mange tusinde kroner fra dem, man vil. Det vil ikke gøre nogen forskel,« siger hun.
Dermed lægger Majbrit Berlau sig på linje med forskere, der i dagens artikel i Ugebrevet A4 gør op med ideen om at bruge økonomisk pres til at få ledige i job og opfordrer politikerne til i stedet at gøre noget ved barriererne for kontanthjælpsmodtagerne.
»Deres allerstørste drøm er at få et almindeligt liv og arbejde uden de sygdomme og skavanker, de har. Men det kræver en rehabiliterende og helhedsorienteret indsats og frem for alt tilstrækkelige ressourcer til at betale de dyre behandlinger, der skal til. De fleste har for eksempel ikke selv råd til længerevarende psykologbehandling,« siger Majbrit Berlau.
Pisk nytter ikke
Chefanalytiker i AE Erik Bjørsted mener heller ikke, at det i den nuværende situation nytter med pisk over for kontanthjælpsmodtagere, der er mærket af sygdom og andre barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.
»Vi så under den seneste højkonjunktur i nullerne, at antallet af kontanthjælpsmodtagere – også de ikke arbejdsmarkedsparate – faldt markant. Men hvis man vil sikre dem en varig og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet må man sætte ind med uddannelse til job, de har bedre forudsætninger for at klare,« mener han.
Kontanthjælpsreformen, som træder i kraft ved årsskiftet, går et stykke ad vejen i forhold til en koordinerende indsats for de mest udsatte ledige. Men den vil langt fra sikre mod en forværring af kontanthjælpsmodtagernes situation, forudser Majbrit Berlau.