Tæt på verden Svært for oprørere at få despotens milliarder
Penge kan være svære at sende hjem til moderlandet, hvis de er stjålet. CC BY via Flickr Images of money
Det er ikke helt let at finde beviser, hvis diktatorens hovedkvarter og palads er smadret og nedbrændt.

Hvem ejer de mange milliarder dollars, som despoter i forskellige fattige lande har gemt væk i vestlige banker? Man kan ikke bare at sende dem til folket i hjemlandet.

Anklager om korruption er en sager og despoterne nægter skyld. Hverken Tunesiens Ben Ali, Egyptens Mubarak og hans to sønner eller Libyens Gadaffi har tilstået noget som helst. Ben Ali er dog allerede dømt for økonomisk ran og korruption, men der venter mange flere sager.

Oprørere og demonstranter har svært ved at se problemet.

Enorme formuer

Der er tale om formuer med oprindelse i Libyen, Egypten og Tunesien for bare at nævne tre store og aktuelle sager.  Lige efter konflikten i Libyen blev blodig indefrøs USA 175 milliarder kroner, der stod på to ministres konti.

Selv om det er vanskeligt at forestille sig så vellønnede ministre i Gaddafis regering, er der juridiske spørgsmål at tage vare på. Er folk kommet lovligt til opsparingen, er det svært at tage dem.

I tilfældet Libyen forsøger USA nu via en FN-godkendelse at returnere 10 milliarder kroner til humanitært arbejde i landet. Pengene skal leveres til rebellerne og forskellige organisationer, der kan afhjælpe nød.

Processen

Processen med at ryste pengene løs er meget vanskelig, idet midlerne ikke just er anbragt på en sparekassebog men under den størst tænkelige sikkerhed. Bankerne skal altså bryde deres egne garantier og sikkerhed. Til det skal der lovgivning, domstole og eksperter.

Faktisk er rebeller formelt set ikke et styre, så først skal lande med oprør og revolutioner forme nye systemer, regeringer og myndigheder, som derefter skal bevise, at milliarderne skyldes korruption eller andre former for tyveri.

For at gøre det endnu mere indviklet, så er det ikke nok at bevise, at despoten var korrupt, men de enkelte milliarder skal knyttes til beviste kriminelle handlinger. I tilfældet Ben Ali fra Tunesien er der fundet konti i 12 lande, skriver Wall Street Journal.

Vanskelige sager

Det er ikke helt let at finde beviser, hvis diktatorens hovedkvarter og palads er smadret og nedbrændt. Ej heller er det let at føre disse sager, når lande som de omtalte aldrig har retsforfulgt deres tidligere ledere.

Schweiz har tilbudt at hjælpe Egypten med at løse opgaven angående penge i schweiziske banker. Som en foretrukken holdeplads for diktatorers  penge har landet erfaring fra sager fra blandt andet Haiti og Zaire (nu DR Congo).

I spørgsmålet om tidligere præsident Mobutus formuer fik hans arvinger millionerne, fordi Congo afviste at køre en sag. Haiti opnåede aldrig at få 5 millioner dollars retur efter Baby Doc Duvalier flygtede. I dag kan Schweitz returnere penge, også hvis landet afviser at køre sag på diktatoren.

tæt på verden

En af landets mest erfarne u-landsjournalister, Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for avisen.dk. Danida bidrager til projektet.