Susanne har tvungen træning på jobbet: Tænkte først, det var mærkeligt

Susanne Petersen tænkte først "nej tak" til tvungen træning på arbejdet. Nu mærker hun fysiske fremskridt, men vigtigst for hende er, at arbejdsstillinger er sat på dagsordenen.
"Vi har ikke været gode nok til at sige til hinanden, hvordan man skal gøre og hente hjælp, hvis der var behov for det," siger Susanne Petersen, der nu er glad for, at der er kommet fokus på træning på arbejdet.
"Vi har ikke været gode nok til at sige til hinanden, hvordan man skal gøre og hente hjælp, hvis der var behov for det," siger Susanne Petersen, der nu er glad for, at der er kommet fokus på træning på arbejdet. Foto: Josephine Blachman

Folk propper de grønne elastikker tilbage i kurven og sætter yogamåtterne op i stativet. Dagens træning er slut. De sidste udstrækninger af lår og arme er igang, før plejepersonalet kan vende tilbage til beboerne på Plejecenter Peder Lykke på Amager.

Siden oktober har personalet haft obligatorisk træning i arbejdstiden - tre gange om ugen á 20 minutters varighed.

Det har de, fordi sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har indført træning i arbejdstiden for deres pleje- og rengøringspersonale.

Det er en stigende tendens blandt arbejdsgivere at indføre sunde tiltag for deres ansatte. Blandt andet rygestopkurser, apps til at forbedre søvnen og i denne forbindelse træning i arbejdstiden. 

Én af dem, der tre gange om ugen trofast følger sin træning, er 60-årige Susanne Petersen. Hun er en af veteranerne på plejecentret på Amager med 22 års tro tjeneste. 

- Lige i starten tænkte jeg: Det var da noget mærkeligt noget at finde på, at vi skulle træne i arbejdstiden. Jeg laver også lidt derhjemme, og det tænkte jeg da måtte være nok, siger Susanne Petersen, der selv bor på Amager, tre minutter fra sit arbejde.

Færre squats - flere balanceøvelser

Der bliver lavet squats, armbøjninger og styrkeøvelser i træningslokalet denne fredag formiddag.

Susanne Petersen deltager ikke i dagens træning. Hun vil hellere træne på de hold, hvor der er fokus på led, balance og bækkenbundsøvelser. 

Foto: Josephine Blachman

- Jeg vælger de hold, der er skræddersyet til mig. Jeg har været på hold, hvor jeg ikke kunne følge med - det var for hårdt. men nu går jeg der, hvor der er fokus på led og balance, siger Susanne Petersen.

Susanne Petersen har selv døjet med skavanker efter 22 år i faget og med adskillelige løft. Men de tre måneders træning er givet godt ud for hendes fysiske tilstand, fortæller hun.

Hun mener dog, at det sociale samvær med kollegerne er mindst ligeså vigtigt ved disse træninger.

- Vi har det sjovt under træningen. Så er der en, der siger "haha, hun har ingen balance". Og så kan vi grine af det, siger hun og tilføjer:

- Og så har vi jo den der sprællemandsøvelse. Den kan jeg altså ikke lave uden at tisse i bukserne. Det er det med at holde det hele på plads. Så står man med krydsede ben, og så er det kun armene, man bevæger. Men så kan vi igen grine lidt af det, siger hun.  

Plejecentret Peder Lykke har cirka 120 ansatte. Susanne Petersen har tre beboere fast tilknyttet, og derudover står hun for at lave mad til beboerne. Blandt andet smørrebrød.

Vigtigt, at vi taler om det 

Ifølge Susanne Petersen har der ikke været nok fokus på arbejdsstillinger på arbejdet førhen. 

- Vi har ikke været gode nok til at sige til hinanden, hvordan man skal gøre og hente hjælp, hvis der var behov for det. "Jeg har lige lidt travlt", siger folk. Men gu har du ej travlt, for det går udover dig selv, og så går det udover beboeren i sidste ende, siger hun.

Plejecentret har træningstimer til både dags- og aftenhold, og så kan de ansatte selv melde sig på de timer, der passer ind i deres skema. 

Susanne Petersen tror, der har været for mange sygemeldinger med ondt i ryg, albuer og knæ, og derfor mener hun, det er vigtigt, at de taler højt om træning, om løft og arbejdsstillinger på arbejdet. 

- Efter en træningstime bliver man opmærksom på, hvor vigtigt det er at holde sig i gang. Og man bliver også mere opmærksom på, at beboerne skal røre sig frem for at sidde i kørestolen. 

Hvordan ville du have det med, at din chef kom og sagde, at I nu skulle se på, hvordan I sover, hvor meget I ryger og drikker? 

- Ja, det er godt med dig. Så ville jeg ikke arbejde her. Der er en grænse, og så meget skal man heller ikke bestemme. Men dette er godt, fordi det gør os til bedre medarbejdere. 

For et par år siden måtte Susanne Petersen sende sit andet jeg, "Danse Daisy" på pension fra plejehjemmet - som Danse Daisy plejede hun at lokke beboere og kolleger med til at danse. Om et par år regner hun selv med formelt at træde ud af arbejdsmarkedet og gå på pension.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.