Danskerne er et arbejdsomt folk, hvor arbejdet bærer glæden i sig selv, mens lønnen er mindre vigtig.
Det viser en ny undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget. Her peger 67 procent af danskerne nemlig på arbejdets indhold med dertilhørende opgaver, ansvar og indflydelse som den primære kilde til arbejdsglæde, mens blot syv procent siger det samme om lønnen.
Derudover svarede hver fjerde, at kollegerne giver mest arbejdsglæde, mens det var småt med roser til de danske chefer, som blot hos 0,3 procent gav flest smil på læben hos de danske arbejdere.
Undersøgelsen, der er udarbejdet af Wilke på baggrund af svar fra 1.025 repræsentativt udvalgte danskere, er ifølge erhvervspsykolog og indehaver af Stress Management, Johnny Schultz, ikke overraskende.
- Arbejdets indhold og krav er særdeles vigtigt for ens trivsel og engagement, siger psykologen, der tidligere har forsket i psykisk arbejdsmiljø på Københavns Universitet.
Ifølge Jon Kjær Nielsen, forfatter og foredragsholder om arbejdsglæde, er forklaringen, at nok er løn måske årsagen til, at du arbejder, men det er ikke noget, som gør dig glad i nuet.
- Arbejdsglæde er, når du en helt tilfældig tirsdag føler lykke over det ene eller det andet. Det sker i øjeblikket, og der betyder lønnen absolut ingenting. Det perfekte job er naturligvis et, hvor du ville gøre det uden at få penge for det. Arbejdet som hobby, hvor pengene bare er en bonus, siger han.
Hvad giver dig overordnet set den største arbejdsglæde?
Arbejdets indhold - herunder opgaver, ansvar og indflydelse: 66,9 procent
Kollegerne: 23,9 procent
Lønnen: 7,2 procent
Ved ikke: 1,7 procent
Chefen: 0,3 procent
Spørgerunde udført af Wilke for Avisen.dk på baggrund af 1.025 repræsentativt udvalgte danskere.
Et sort billede af cheferne
Johnny Schultz er til gengæld chokeret over resultatet af Avisen.dk's undersøgelse, når det kommer til de danske chefer. Blot 3 personer ud af de 1.025 adspurgte pegede nemlig på deres chef som den primære årsag til arbejdsglæde.
- Det er chokerende, at lederne slår ud med nærmest 0 procent. Det tegner et sort billede af chefstanden i Danmark. Man skriger simpelthen på ledere, der ved noget om de motivationsmetoder, der skaber trivsel og arbejdsglæde. Især i disse år, hvor alle arbejder under et stort arbejds- og tidspres, siger han.
Johnny Schultz mener, det er særligt alarmerende, fordi han gennem 25 års erfaring med emnet har lokaliseret en række årsager til stress og mistrivsel. Og de primære fem forholder sig direkte til chefen:
Uklare, modsætningsfyldte og uforenelige krav kombineret med uforudsigelige situationer og mangel på information og kommunikation er ifølge erhvervspsykologen ødelæggende for arbejdsglæden.
- Opskriften på arbejdsglæde er at reducere de fem punkter mest muligt. Det er nok en illusion at fjerne dem helt, men hvis man minimerer dem, er man nået et langt stykke, og det er først og fremmest et ledelsesmæssigt ansvar, siger han.
Kollegaer skaber smil på fabrikken
Eksperterne er heller ikke overrasket over, at hver fjerde dansker ifølge undersøgelsen peger på kollegerne som kimen til smil på læben i frokoststuen.
Ifølge Johnny Schultz er det fordi, at ansvar og frihed overvejende er tilstede i højtuddannede job, hvor den enkelte medarbejder selv bestemmer, hvordan en opgave skal løses. Når man derimod laver de samme ting hver dag, er det kollegerne, der gør en glad.
- Når vi taler om hårdt og maskinelt arbejde, hvor en chef står omme bagved og skriger, har vi at gøre med forhold, som normalt er gift for arbejdsglæden. Men det viser sig, at folk, der laver samlebåndsarbejde, i stedet henter arbejdslæden hos sine kollegaer, og det viser jeres undersøgelse jo også, hvor hver fjerde nævner det som hovedårsagen, siger han.
Ifølge Jon Kjær Nielsen er kollegerne også værd at nævne, da de ofte kan være tungen på vægtskålen. For når du har fundet et job, der passer til dig, og hvor du er glad for opgaverne, er det dine venner på arbejdspladsen, der afgør, om du bliver hængende på lige præcis den arbejdsplads.
- Kollegaer er også værd at nævne. For hvis du finder indhold i at være for eksempel lærer, og det er et godt match med dig som person, så er kollegaerne afgørende for, om det er et godt eller dårligt job, siger han.
Robotterne kommer
Jon Kjær Nielsen ser resultaterne som opmuntrende læsning. I de kommende år vil disruption og den teknologiske nemlig skabe rig mulighed for, at flere danskere end nogensinde før selv kan vælge og vrage mellem arbejdsopgaver, og hvordan de vil løse dem.
- Robotter overtager flere og flere arbejdsopgaver, det standardiserede arbejdsmarked er på vej ud, og vi bliver flere frie agenter og freelancere. Det skaber rig mulighed for, at flere finder deres helt egen specialiserede pind, hvor det er passionen, der driver værket, siger han.
Det lyder jo også som årsagen til stress. Vil det sige, at kimen til rendyrket arbejdsglæde er et tveægget sværd, der også kan føre til stress?
- Helt klart. Potentialet er der, men det er også en udfordring. For du kan pludselig ikke placere ansvaret hos en, der er kommet med en ordreseddel eller din formand. Fyraftensfløjten ringer ikke længere klokken 17.00, så det stiller også større krav, siger foredragsholderen.