- Angsten kunne stå som drager ind ad døren.
Susanne tilbragte fire år af sit liv som patient i psykiatrien i Roskilde. Det var en snørklet vej mellem åbne og lukkede afdelinger, hvor hun kæmpede med voldsom angst og depression. Til tider var det svært for hende at have en tro på, at livet var værd at leve.
Et af vendepunkterne i Susanne tid i psykiatrien var mødet med en sygeplejeske, der gav hendes rystende skuldre massage. Den nærhed, hun oplevede i motionsrummet, fik stor betydning for hende.
- Hun mødte mig som et menneske, der ville give give omsorg og ikke som et system, der ville have mig igennem. Det kom til at betyde rigtig meget for mig og har inspireret mig meget til at være der, hvor jeg er nu, fortæller 39-årige Susanne til Avisen.dk.
Siden 2016 har hun arbejdet som erfaringsmedarbejder på samme sengeafsnit i Roskilde som hun selv var indlagt på. Susanne er en af de tidligere patienter, hvis erfaringer er blevet en eftertragtet ressource i sundhedssystemet.
På sit job taler hun med med patienterne om blandt andet udfordringerne ved at have angst. Andre gange handler snakken om strikkeopskrifter og fodboldkampe. Eller også lytter hun og lader patienten fortælle løs.
Susanne bruger sine egne oplevelser og erfaringer til at relatere til den person, hun taler med og giver de råd og erfaringer videre, som hun vurderer, at patienten kan drage nytte af.
- Jeg er uddannet til at gøre mine oplevelser til et redskab, som hjælper andre, siger Susanne, der også tidligere har arbejdet som pædagog.
Hun tror på, at den fælles referenceramme giver en særlig forståelse, som er svær at opnår, hvis man ikke har prøvet at være psykisk syg.
- Det er enormt givende at være med til at hjælpe, understreger den tidligere patient.
Vejen tilbage
Det var et tilfælde, at Susanne vendte tilbage til psykiatrien. Hun så et opslag om en uddannelse, hvor man søgte tidligere patienter. Da hun tidligere havde haft problemer med at finde et nyt job, valgte hun at give det en chance.
Før var der mange, som rådede hende til at dække over sin sygdom og indlæggelse.
- Nu er det i stedet vendt til at være noget vigtigt, der giver mig kvalifikationer inden for kommunikation og et kendskab til psykiatrien, siger Susanne.
Det var alligevel med en underlig fornemmelse i maven, da hun mødte ind sengeafsnittet på den første arbejdsdag.
- Der var den samme lugt og lydkulisse af døre, der smækker i. Det var lidt specielt, men samtidig fedt at vende tilbage og nu stå på den anden side, husker hun.
En fremtid som peer
Susannes arbejdsdag begynder med, at hun mødes med ergoterapeuten. Her får hun at vide, om der er nogle patienter, som har lyst til en samtale.
Hvis ikke der er nogle, der selv har taget initiativ til en samtale, går Susanne ned på sengeafsnittet, hvor patienter kan komme hen og tale med hende. Det kan enten være åbent eller privat.
Susanne er blevet styrket i sin nye rolle og fortsætter gerne sin indsats:
- Jeg møder patienter, der krammer mig og fortæller om, hvor meget min hjælp har betydet for dem. Det rører mig at høre og fortæller mig, at jeg er med til at gøre en forskel, siger Susanne.
Susannes fulde navn er Avisen.dk bekendt.