Langt under halvdelen af de offentlige ledere føler sig klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Det viser ny undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation (AC) blandt 2151 medlemmer, der har ledelsesstillinger i den offentlige sektor ifølge Ugebrevet A4.
Kun 44 procent af lederne mener, at de i høj eller meget grad er fagligt godt klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø blandt deres medarbejdere.
45 procent mener, at de i nogen grad har styr på det, mens de resterende 11 procent oplever, at de i lav eller meget lav grad er rustet til opgaven.
Laget af mellemledere er lige så presset som medarbejderne, og det er tankevækkende
Problemerne med ledernes kompetencer er en konsekvens af den måde, der rekrutteres til offentlige lederstillinger, påpeger Lotte Bøgh Andersen, professor og forsker i offentlig ledelse og offentlige medarbejdere på Aarhus Universitet og KORA.
- De, der bliver ledere i dag, er i høj grad folk med fagprofessionel baggrund. Det vil sige, at de bliver ledere i kraft af deres første uddannelse, hvor de ikke får nogen ledelsesmæssige værktøjer. Nogle tager så diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Men ikke alle, og det er noget, man skal blive bedre til. For som leder skal man kunne begge ting – være dygtig fagprofessionel, men også have generelle lederegenskaber, siger hun til UgebrevetA4.
Og det er ikke fordi lederne ikke prioriterer opgaven, fremgår det af undersøgelsen. Stort set samtlige – 95 procent – offentlige ledere giver udtryk for, at det i høj eller meget høj grad er en vigtig del af deres ledelsesopgave at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
Ekspert: Undervis lederne
Der er brug for massiv oprustning af lederuddannelsen, mener stressekspert Thomas Milsted.
- For det første har vi offentlige ledere, som ikke burde være det. Og for det andet har vi en stor gruppe af ledere, som ikke har mulighed for at udøve ordentlig ledelse, fordi de hele tiden bliver målt på resultater og ikke på deres evne til at skabt trivsel, siger han til UgebrevetA4.
Han oplever til stadighed, hvor lavt prioriteret det er fra topledernes side. Når han bliver kaldt ud som underviser på lederuddannelser og får en halv dag ud af et kursusforløb på otte dage til at tale om stress, er det med strengt pålæg om ikke at give deltagerne for mange lektier for.
»Det svarer jo til, at jeg skulle tage dem til køreprøve, men så får at vide, at jeg ikke må give dem en teoribog, fordi de ikke har tid til at læse den. De ledere, der brænder for et godt psykisk arbejdsmiljø og har medarbejdere, som trives, er også dem, der er parate til at ofre noget af deres fritid, gå på kursus og diskutere det med ligemænd,« mener han.
Lederne er selv presset af elendigt psykisk arbejdsmiljø
Lars Qvistgaard, formand for AC, er enig i, at tallene er dybt betænkelige.
- Laget af mellemledere er lige så presset som medarbejderne, og det er tankevækkende. Medarbejderne har jo en forventning om, at lederne skal kunne bistå dem i forhold til de udfordringer, der er med prioriteringer, siger Lars Qvistgaard.
Undersøgelsen viser samtidig, at mange ledere selv er ofre for et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Langt under halvdelen – 40 procent – oplever, at de i høj eller meget høj grad får tilstrækkeligt støtte og hjælp til deres ledelsesopgaver fra deres nærmeste leder. Og færre end hver tredje offentlige leder – 30 procent - oplever, at der i høj eller meget høj grad er fokus på deres psykiske arbejdsmiljø som ledere.
Selv om det er oplagt at skyde på den mellemleder, man som medarbejder har den direkte kontakt med, er det derfor den øverste ledelse i en offentlig virksomhed, der har ansvaret for, at det psykiske arbejdsmiljø er i orden, mener Lars Qvistgaard.
- Vi ved fra en tidligere undersøgelse, at der er markant forskel på, hvordan det psykiske arbejdsmiljø har det i en virksomhed afhængig af, hvor stort fokus topledelsen har på det, siger han.