Voldsforbrydere skal sendes direkte i fængsel og i færre tilfælde idømmes samfundstjeneste.
Sådan lyder et lovforslag fra regeringen, som førstebehandles i Folketingssalen fredag.
Regeringen foreslår, at sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden er tidligere voldsdømt, hvor offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige, som udgangspunkt skal straffes med ubetinget fængsel.
Regeringens støttepartier kan dog ikke støtte forslaget, og de opfordrer regeringen til at trække det tilbage.
- Det er altovervejende hovedreglen, at man ikke giver samfundstjeneste i de sager, ministeren nævner. Men nogle gange har man bare en sag, hvor det giver rigtig meget mening med samfundstjeneste, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen.
Fra Enhedslisten lyder det, at der bør være mere samfundstjeneste og ikke mindre, mens De Radikale kalder det "stærkt uheldigt" at begrænse dommernes valg af straf.
- Lige pludselig vil domstolene have mindre at skulle have sagt, og så er det politikerne, der på forhånd dikterer, hvilken straf der bliver givet, siger partiets retsordfører, Kristian Hegaard.
Desuden siger han:
- Samfundstjeneste er den sanktion, som får færrest til at vende tilbage til kriminalitet. Derfor er det oplagt, at dommerne får mulighed for at anvende den sanktionsform.
Det samme påpeger en række organisationer.
Blandt andet skriver Det Kriminalpræventive Råd i sit høringssvar til lovforslaget, at der er veldokumenteret, at afsoning ved samfundstjeneste "positivt påvirker recidivrisikoen". Det gælder også længe efter straffen.
Regeringen begrunder ønsket om mere fængsel til voldsdømte med "hensynet til offeret og til befolkningens generelle retsfølelse".
Direkte adspurgt om det ikke er vigtigt at tage hensyn til ofre, som ikke ønsker at støde på gerningsmanden ude i samfundet, svarer De Radikales Kristian Hegaard:
- Uanset om gerningsmanden sidder i fængsel et, to eller fem år, så er der jo i sidste ende mulighed for at møde vedkommende, siger Kristian Hegaard.
På trods af støttepartiernes modstand mod lovforslaget, har regeringen flertal. Venstre har nemlig allerede meldt ud, at partiet vil stemme for.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) om kritikken fra støttepartier og foreninger.
/ritzau/