Danmark fik tirsdag en verdensmester i paradressur.
24-årige Stinna Tange Kaastrup red sig til VM-guld på hesten Horsebo Smarties i Tryon i North Carolina, USA.
Det skete i den såkaldte grad II-kategori.
Kategorierne bliver sat efter graden af handicap hos rytterne.
Dermed blev det til endnu en medalje for Stinna Tange Kaastrup og den 17-årige vallak Horsebo Smarties.
For to år siden vandt de to bronzemedaljer sammen ved Pará-OL i Rio, og sidste år sikrede duoen guld ved EM.
- Smarties fungerede i dag. Han var simpelthen en verdensstjerne derinde. Jeg var selv lidt påvirket af varmen derinde.
- Det var hårdt at få en stævnejakke på og ride rundt med den i en halv time i 35 grader, siger Stinna Tange Kaastrup til DR's hjemmeside.
Tidligere tirsdag red Susanne Jensby Sunesen sig til VM-bronze på hesten CSK's Que Faire.
Det skete i grad IV-kategorien.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.