"Hello, how do you do?"
Sprogligt højt niveau i engelsk, fransk, tysk eller spansk kan blive afgørende for, om udlændinge må bosætte sig i Danmark med deres mand eller kone.
Sådan er regeringen og Dansk Folkepartis nye pointsystem til udlændinge udformet. Men nu er der opstået forvirring om, hvilket sprogligt niveau, der skal give vigtige point på kontoen.
I en kronik i Berlingske Tidende skriver integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at udlændinge skal kunne tale sproget på 'et højt niveau'.
Den formulering er Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup, ikke helt enig i.
"Det, vi siger er, at det er en fordel at kunne de her sprog på et godt niveau. Men netop fordi der er skrevet denne kronik fra integrationsministerens side, så er det, vi skal have fundet ud af, hvilke point, der skal gives for hvad. Det drøfter vi så med ministeren her i den kommende tid," siger Peter Skaarup til Newspaq.
Peter Skaarup finder det naturligt, at VKO ikke endnu har delen om sprogfærdigheder helt på plads, og derfor kan der opstå forvirring.
"Det er egentligt ikke anderledes end så meget andet, man laver med en finanslov. Der er brug for, at man mere præcist udformer lovforslaget, der kommer ud af rammerne i finansloven," siger integrationsordføreren.
Hvilket niveau er der så tale om - er det på bachelor eller kandidatniveau, man skal kunne tale sprogene?
"Det er nogle rigtig gode bud på, hvad der kan være niveauet, men vi sætter os ned med ministeren og drøfter det. Så kommer vi ud med et godt produkt, som så kommer med i lovforslaget, så alle ved, hvad de har at rette sig efter," siger Peter Skaarup.
Kan man forestille sig, at myndighederne indfører en sprogtest, som er afgørende for, hvor godt et sprog tales?
"Jeg synes ikke, at vi skal begynde at foregive noget på forhånd. Jeg synes, at det rigtigste er, at når der er lavet en rammeaftale som udlændingeaftalen, så skal vi ikke begynde, at komme med bud på noget. Vi skal først sætte os sammen," siger Peter Skaarup.