Man kunne dårligt åbne for sit tv tirsdag, uden et medie lagde hovedet på blokken og erklærede venstreformandens Lars Løkke Rasmussens snarlige afgang.
Men ifølge ekspert i politisk kommunikation, Jon Kiellberg, har der blot været tale om spin fra partiet Venstres side.
Det skriver TV2.dk.
"(..) Det er imponerende, at det er lykkes at plante et spin til flere medier. Det er ganske imponerende at få lagt det røgslør ud," siger Jon Kiellberg, der er politisk analytiker for avisen Kommunen.
At Lars Løkke Rasmussen stadig sidder på posten som formand for Venstre bevidner, at Lars Løkke besidder en vilje som en fighter i en helt særlig liga.
"Det er imponerende, han overlever. Han er virkelig comeback-kid. Jeg tror, at den her politiske skandale har været ret stor – en af de største. Og det er ganske, ganske overraskende, at han overhovedet overlever det her, når man ser historisk på det, hvor mange partiledere, der har været udsat for mindre pres, end han har været," siger Jon Kiellberg til tv2.dk.
Læs historien på tv2.dk