To minutter. Så lang tid har Conny Andresen til at yde pleje for en beboer i Aarhus Kommune, før hun skal videre til den næste. På de to minutter skal hun ind ad døren, hilse pænt på Fru Jensen og hjælpe hende med at tage hendes medicin, som kan bestå af 20 piller. Andre borgere får mere tid, hvis de f.eks. sidder i kørestol og skal hjælpes i bad, men de korteste besøg er vurderet til at tage blot to minutter.
Conny Andresen er sosu-assistent i Aarhus Kommune. Det har hun været i 30 år. Hun har altid været glad for sit arbejde, men det er hun ikke længere. Tidspresset er blevet så ekstremt, at hun frygter det i sidste ende kan resultere i et dødsfald.
- Jeg bange for, at der sker et dødsfald, fordi vi ikke har muligheden for at stikke fingeren i jorden og mærke efter, om der er noget galt hos borgeren. Vi kan jo komme til at overse nogle vigtige tegn, fordi vi har så travlt.
- Jeg er bange for, at det ender galt, hvis der ikke bliver grebet ind, fortæller hun til Avisen.dk.
Tidspresset er enormt
For ti år siden havde sosu-assistenterne langt bedre tid til at yde borgerne en god service. Alt det er sparet væk nu, hvor en enkelt sosu-assistent kan have op til 29 besøg på en dag.
- Vi får ikke rigtig nogen forklaring på det, vi får bare at vide, at vi skal spare. Vi sparer vores røv i laser, og der kommer ikke noget godt ud af det, siger hun.
Det vigtigste for Conny Andresen er at få tiden tilbage. Hun mener, at de ti minutter hver sosu-assistent havde inden hver vagt, hvor de havde mulighed for at læse døgnets rapport, er helt essentiel for at møde borgeren på en ordentlig og professionel måde.
- Det er simpelthen så uprofessionelt at møde op ude hos en borger uden at vide, hvad der er sket i det seneste døgn. Vi skal have de ti minutter tilbage.
Kommunen har sågar også fjernet køretiden mellem hver borger.
- Som det er nu, forventer de, at vi flyver fra borger til borger på nul minutter. Det kan jo ikke lade sig gøre, siger hun.
Elever flygter fra området
En ny rapport fra KL og FOA viser, at det er svært at rekruttere nyt sosu-personale i mange kommuner, og at der ikke uddannes nok nye sosu-assistenter. Men det er ikke nogen nyhed for Conny Andresen. Hun fortæller, at sosu-eleverne flygter fra området, så snart de har set, hvordan virkeligheden ser ud.
- For tre år siden, når vi havde elever, var de helt vilde for at komme ud i hjemmeplejen, men nu videreuddanner de sig, for de skal bare væk fra hjemmeplejen. Jeg kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft en elev, som ville ud i hjemmeplejen.
- De siger det rent ud til os. Vi har lige haft en rigtig dygtig assistentelev, vi gerne ville have beholdt, men hun skulle godt nok ikke ind i hjemmeplejen. Nu læser hun til ergoterapeut i stedet, fortæller hun.
Conny Andresen holder stadig rigtig meget af at arbejde med de ældre, men fagets fremtid ser ikke lys ud i hendes øjne.
- Før anbefalede vi jo de unge at søge ind i faget, men det gør vi absolut ikke mere. Vi kan kun støtte dem, når de søger væk, for man kan jo ikke holde til at arbejde under sådanne vilkår. Det er helt håbløst, fortæller hun.