Iværksætter, fri fugl, projektansat, selvstændig, fri agent, daglejer, freelancer. Der er betegnelser nok at plukke af til den store brogede flok af såkaldt 'atypisk ansatte.'
Mellem hver fjerde og hver femte i Danmark tilhører kategorien, alt efter hvor mange deltidsansatte, man medregner. Nogle har selv valgt at arbejde sådan, andre ikke. Inden for det akademiske område vokser den sidste kategori i bekymrende grad, lyder det fra Dansk Magisterforening.
- Vi ser en vækst i midlertidige ansættelser. Her er ofte ingen løn under sygdom, ingen pension og ingen helt basale rettigheder. Og så har vi en voksende gruppe medlemmer, der er klar til at sige ja til næsten hvad som helst, fordi de er desperate efter at få et job, siger formand Camilla Gregersen og peger på, at en del akamikere falbyder sig til en lav løn, fordi en opgave har et spændende indhold.
- Social dumping er ved at få grobund også i den akademiske verden, siger hun.
Også hos Uddannelsesforbundet ser de flere atypiske ansættelser, siger formand Hanne Pontoppidan.
Hun fortæller, at arbejdspladser forsøger sig med individuelle kontrakter for at omgå overenskomstens bestemmelser, og så er der de ansatte inden for folkeoplysningen. Det er en gruppe, der tidligere havde undervisning som hobbybaseret bibeskæftigelse ved siden af et godt og sikkert fast job. Men i dag er det blevet et – ofte skrøbeligt – forsørgelsesgrundlag for dem.
- De skal leve af det. Men det sker uden sikkerhedsnet. De får ingen løn under sygdom og barsel, de har ingen gruppelivsordning, ingen pensionsopsparing. Deres efteruddannelse må de selv sørge for. Og de aner ikke, om de har arbejde om et halvt år. De er vor tids daglejere, siger Hanne Pontoppidan, der ligefrem kalder forholdene ‘horrible’ visse steder.