De nye magtforhold på landets skoler skaber så stor usikkerhed, at regeringen vil bruge 12 millioner kroner på at sende skoleledere og lærernes tillidsrepræsentanter i parterapi.
Millionerne til kurser i samarbejde er en del af lovforslaget til det regeringsindgreb, der stopper den fire uger lange lærer-lockout, så lærerne i dag er tilbage i klasselokalet.
"Det er lige før, det er til grin, men omvendt er det nødvendigt," siger professor Niels Egelund, skoleekspert fra Aarhus Universitet.
"På mange skoler har tillidsmanden i høj grad haft magten, og hvis lederen skal til at styre mere, så er 12 millioner en god investering," siger han.
I regeringens forslaget står der, at de 12 millioner skal bruges på fælles kurser for ledere og tillidsrepræsentanter med fokus på "udvikling af nye roller og dialog- og samarbejdsformer", fordi hovedfokus vil flytte sig fra forhandling af arbejdstidsaftaler.
Sådan er det også for tillidsrepræsentant Rikke Nørby fra Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg. En meget stor del af hendes opgave har været at forhandle om tidsforbrug.
”Hvis det bliver sådan, at ledere får det fulde ledelsesrum, hvad er det så min rolle skal være? Så på den måde vil det være ganske fornuftigt med et kursus. Lige nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal,” siger Rikke Nørby.
Ny aftale koster ledere jobbet
Rikke Nørby mener ligesom professor og skoleekspert Niels Egelund, at den nye aftale om arbejdstid kan betyde, at mange skoleledere må forlade jobbet. Enten fordi de ikke ønsker eller ikke magter at tage den chefrolle, der ligger i aftalen.
"De fælles kurser kan slet ikke stå alene. Hvis lederne virkelig skal tage ansvar for hver enkelts forberedelsestid og den fulde ledelse, så bliver der nogle ledere, der i den grad skal klædes på med mere uddannelse," siger hun.
Skoleleder på Vester Mariedal Skole i Aalborg, Grethe Andersen, mener ikke selv, at hun og hendes tillidsrepræsentant har brug for et kursus.
"Men der skal nok være skoler, der har brug for det," siger hun.
"Hvis ledere er socialiseret ind i en forståelse af, at de selv også har været lærere, og den størst belønning, de kan give dygtige lærere, er at fjerne enhver lille sten på deres vej, så bliver det en omvæltning," siger Grethe Andersen.
Skolelederen er sekretær for lærerne
Hun har selv kæmpet for at få magten på sin skole. Grethe Andersen er vant til at navigere i aftaler mellem kredsformanden i Danmarks Lærerforening og skolechefen i Aalborg, og de er ganske detaljerede.
I Aalborg har de for eksempel indgået en aftale for hele kommunen om, at lærerne kun skal skrive stikord til underretninger om børn, der har problemer
"Så spørger jeg, hvem skal så skrive underretningen færdig? Det er vel meningen, at skolelederen skal? Skolesekretærerne har ikke tid. Men på min skole kan lærerne godt finde ud af at skrive det hele selv," siger Grethe Andersen.
Hun mener, at lærerne i mange år har kæmpet for at få skolelederne til at forstå, at deres plads er ved pc’en på deres kontor, hvor de så kan ordne brandslukning af de problemer, lærerne ikke selv kan styre.
Både Grethe Andersen og Niels Egelund lægger vægt på, at lockouten også har gravet dybe kløfter mellem ledelse og lærere.
"Fronterne har stået hårdt op mod hinanden, så i det spil er kurserne blevet endnu mere nødvendige," siger Niels Egelund.