Den helt store knast, der har fået De Konservative til at vende tommelen ned til regeringens skolereform, er de obligatoriske lektiecaféer.
Men i den endelige aftale er lektiehjælpen så udvandet, at der reelt ikke bliver nogen forskel på de lektiecaféer, mange skoler allerede har i dag og dem, regeringen vil indføre.
Det mener professor og skoleforsker Niels Egelund, Aarhus Universitet. Han vurderer, at man heller ikke med den nye ordning vil nå de elever, der har mest brug for at blive sat i gang med regnestykker og opgaveskrivning.
- Problemet på de skoler, der allerede tilbyder det, er, at der ikke er ret mange, der benytter det, og at dem, der ikke benytter det, faktisk har mest brug for det. Så det er ærgerligt, at luften er taget fuldstændig ud af det, siger han.
Oprindeligt havde regeringen lagt op til, at den nye skolereform blandt andet ville betyde, at det ville blive obligatorisk for landets elever at gå til lektiehjælp.
Men med den endelige aftale er den del ændret, så det nu kun er obligatorisk for alle skoler at tilbyde lektiehjælp.
Eleverne skal være på skolen i tidsrummet, men de skal ikke tvinges til at tage del i lektiehjælpen. I stedet skal der være tilbud om andre aktiviteter samtidig med lektiecaféerne.
- De kan gå til nogen andre aktiviteter, og det kan være, at de er mere muntre end at sidde og lave opgave, så risikoen for, at de, der har brug for at lave lektier, ikke gør det, er meget overhængende, siger Niels Egelund.
Aftalen om folkeskolen er indgået mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti.
Den betyder blandt andet, at de yngste elever skal gå 30 timer i skole, mens de mellemste og ældste får henholdsvis 33 og 35 timer ugentligt.
/ritzau/