Det er de lavest lønnede danskere, der skal have den største del af kagen, hvis politikerne på Christiansborg enes om at sænke skatten.
Det mener danskerne ifølge en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.
- Danskerne mener, at eventuelle skattelettelser i vidt omfang skal fordeles ligeligt - med den undtagelse, at personer med de allerlaveste indkomster skal nyde en større del af skattelettelsen, siger Asmus Leth Olsen, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet til Ugebrevet A4.
Mens lønmodtagere med årsindkomster på 300.000, 450.000 og 900.000 kr. hver især skal have mindre end en fjerdedel af skattelettelsen, skal den største bid - knap en tredjedel - gå til personer med en indkomst på 210.000 kroner.
Det svarer til en månedsløn på 17.500 kroner og er på niveau med lønnen for visse butiksassistenter.
- Det er lige præcis den gruppe, Løkke taler om at lette skatten for, siger Asmus Leth Olsen, der henviser til de seneste ugers debat mellem de borgerlige partier.
Den er opstået, efter at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen til stor fortrydelse for Konservative og Liberal Alliance har gjort klart, at han hellere vil sænke skatten i bunden end i toppen af skalaen.
Og på Christiansborg vækker undersøgelsen da også begejstring i flere partier, heriblandt Venstre.
- Det er rart, at der er bred opbakning til den kurs, vi har lagt, siger skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V) til Ugebrevet A4.
- Det problem, som vi har påpeget i Venstre, er, at det for alt for mange ikke kan betale sig at arbejde. Det gælder de laveste indkomster. Derfor siger vi, at det er der, vi har vores fokus nu, siger han.
Venstres borgerlige partnere i Konservative og Liberal Alliance har i debatten mest af alt slået på, at der efter deres opfattelse er behov for at pille ved topskatten, som er en ekstra skat på indkomst over 441.100 kroner om året.
Men ifølge skatteordfører Ole Birk Olesen er der ingen modstrid mellem Liberal Alliances politik og ønskerne i befolkningen.
- Vi er enige med danskerne i, at der skal gives noget til alle indkomstgrupper, siger Ole Birk Olesen til A4.
Partiet vil bruge klart flest milliarder på at lette skatten i bunden, men for den enkelte lønmodtager vil skattelettelsen være størst i den høje ende af skalaen, hvor topskatten skal helt væk.
Det samme er tilfældet for Det Konservative Folkeparti, der også vil afskaffe topskatten og samtidig hæve beskæftigelsesfradraget.
Ideen om at sænke skatten i bunden af spektret kommer blandt andet i forlængelse af den efterhånden langstrakte debat om, hvorvidt det kan betale sig at tage et arbejde.
I januar viste tal fra Finansministeriet, at 17.700 danskere ikke har nogen økonomisk tilskyndelse til at tage et job frem for at være på overførselsindkomst.
Tallene viser også, at 46.000 personer får mindre end 1.000 kroner ud af at gå på arbejde frem for at gå ledig.
Hos Socialdemokraterne henviser finansordfører Jesper Petersen til, at regeringen sammen med Venstre og Konservative i 2012 gennemførte en skattereform, der netop øger tilskyndelsen til at tage et lavtlønnet job frem for at være på overførselsindkomst.
Det sker ved, at reformen gradvist øger beskæftigelsesfradraget fra de daværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022.
Det betyder, at der år for år vil være færre og færre personer, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. I 2022 vil antallet af personer, der taber penge på at arbejde, således være reduceret til 14.000 personer ifølge Finansministeriets tal.
- Det er helt almindelige lønmodtagere, der har gavn af den skattereform, vi gennemfører. Det ser ud til, at det er noget, danskerne kan bakke op om, når man ser på undersøgelsens resultater, siger Jesper Petersen til A4.
Finansordføreren understreger, at der "ikke er nye tiltag på bedding", når det kommer til lavere personskatter.
- Hele den konkurrence, der kører mellem højrefløjspartierne om, hvem der kan love de største skattelettelser, hviler på, at man vil forringe velfærden. Regeringen går ikke ind for nulvækst i den offentlige sektor, siger Jesper Petersen.
Han efterlyser "ærlige svar og en klar plan" fra Venstre:
- Venstre giver indtryk af, at prioriteten for dem også er i den lavere ende af indkomstskalaen. Vi får bare ikke nogle konkrete forslag til, hvordan det skal ske, siger Jesper Petersen.